Karrysuppe med gulerod og lime

Karrysuppe med gulerod og limeVi er efterhånden blevet glade for supper herhjemme. Supper skal mest optimalt serveres med godt brød til og eventuelt også med lidt fyld i. For os er det også vigtigt, at der er noget smag i suppen. Derfor var vi også begge ret begejstret for denne suppe. da vi prøvede den første gang. Det er en rigtig vintersuppe med karry, gulerod, løg ingefær og andre rigtig gode ting.

Suppen har hurtigt fundet sin vej ind i vores madplan. Den smager godt, er nem at lave og så er der en masse gode ting i den. Lige som vi kan lide det.

/Dann

Ingredienser

  • ½ kg gulerødder
  • 1 stort løg
  • 2 fed hvidløg
  • 3 cm frisk ingefær
  • 1½ spsk limesaft
  • 1 spsk karry
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 tsk stødt korriander
  • 1 liter vand
  • 2 grøntsags boulion terninger

Fremgangsmåde

  1. Skræl og riv gulerødderne
  2. Skræl og hak løget
  3. Skræl og hak hvidløgene
  4. Skræl og riv ingefæren
  5. Varm en gryde op til middelhøj (6/9) varme
  6. Svits karry og den stødte korriander i ca. 1½ minut
  7. Kom løg, hvidløg og gulerod i gryden og rør godt rundt
  8. Efter tre minutter blandes boulionterningerne i
  9. Tilsæt nu 1 liter vand og lad den koge op
  10. Skru ned på (3/9) varme og lad retten simre i 30 minutter
  11. Blend suppen (eventuelt ad flere omgange)
  12. Lad suppen simre videre til den skal serveres
  13. Straks inden servering blandes limesaften i
  14. Suppen er nu klar til servering
  15. Velbekomme!

Lignende indlæg

  • Græsk inspireret aftensmad

    I tirsdags havde vi lyst til noget græsk inspireret mad. Efter at have tænkt lidt over det, så blev det til nogle græske kartofler i både (kan også steges i skiver på en pande), en græsk bøf og selvfølgelig lidt tzatziki. Det smagte rigtig rigtig godt. Opskriften kan ses nedenfor. Det er helt sikkert noget…

  • Kalvefond (mørk)

    Fond er en basisingrediens i alle køkkener. Vi vil gerne lave vores egen, så vi er helt sikre på ingredienserne og smagen. Det er heldigvis nemt at lave. Det tager en del tid, men det kan fryses, så der altid er fond ved hånden i køkkenet. /Dann Ingredienser 750 gram kalveben 2 fed hvidløg 160…

  • Hvide luftige boller

    Simple luftige boller af hvidt mel. Det er fantastisk at spise en varm og frisk bolle med en smule smør til. Det bliver ikke meget bedre. De kan klart anbefales at lave, også selvom det tager lidt tid. /Dann Ingredienser 1,8 gram tørgær 213 gram lunken vand 213 gram hvedemel 533 gram hvedemel 11 gram…

  • Minestrone

    Minestrone er en en lidt svær suppe at lave en opskrift på. Der er nemlig lige så mange opskrifter på den, som der er mennesker, der forsøger at lave den. Det er en italiensk grøntsagssuppe, der typisk servers med pasta i suppen. Til tider er der også lidt kød i, og det er der også…