Klassiske burgerboller

Klassiske burgerbollerHjemmelavet burger har været på menuen hos os i mere end ti år. Det er dog først her i løbet af de sidste 4-5 år, at hjemmelavet også har betydet hjemmelavet boller. Det er nu blevet en fast del af det at få burger, selvom det betyder at vi kun kan få det i weekenden. Vi synes ganske enkelt at det smager bedre med en hjemmelavet bolle til en hjemmelavet burger.

Set fra bagerens perspektiv er det lidt ærgerligt, da det tager nogle timer at bage bollerne, men under fem minutter inden de bliver spist af hele familien herhjemme. Nogen gange er det mere grove boller, men engang imellem skal vi have de helt klassiske boller, og dem kommer opskriften på her.

Alle kan lide maden, og de er allerede en del af madplanen herhjemme.

/Dann

Ingredienser

  • 250 ml vand
  • 30 gram sukker
  • 2,5 gram tørgær
  • 500 gram mel
  • 1 tsk salt
  • 50 gram smør
  • Ca 1. spsk sesamfrø

Fremgangsmåde

  1. Tag smørret ud af køleskabet
  2. Kom vandet op i en skål
  3. Opløs gæren i skålen og lad den hvile i 15 minutter
  4. Rør sukker, salt og mel ind i vandet
  5. Lad det hvile i 10 minutter
  6. Ælt dejen i 3 minutter på et bord
  7. Ælt nu smørret ind i dejen og fortsæt hermed i ca. 5 minutter
  8. Form dejen til en kugle og sæt den til at hæve i en times tid under et dække
  9. Forbered en bageplade med bagepapir
  10. Kom dejen ud på et bord og del den i 6 stykker
  11. Form hver del dej til en bolle og placer den på bagepladen
  12. Lad bollerne hæve i en times tid under dække
  13. Tryk nu bollerne flade (ca. ½ højde) ved at benytte en bageplade (eller andet fladt)
  14. Lad dem hæve i yderligere 1 time under dække
  15. Pensle dem med vand og drys sesamfrøene ud over dem
  16. Bag bollerne i en forvarmet ovn på 220 grader i 15 minutter
  17. Lad bollerne køle af i mindst 10 minutter
  18. Bollerne er nu klar til at blive spist.
  19. Velbekomme!

Lignende indlæg

  • Spagetti Carbonara

    Den første dag i min barsel skulle selvfølgelig også indeholde noget ordentligt hjemmelavet mad. Det skulle være noget jeg ikke havde lavet før. Lene havde lyst til Spagetti Carbonara, så det blev menuen. Efter en tur i Google fandt jeg hurtigt ud af at der er næsten lige så mange udgaver af opskriften som der…

  • Amerikanske pandekager

    I dag stod den på brunch herhjemme og jeg havde besluttet, at så meget som muligt skulle være hjemmelavet. Derfor stod den blandt andet på hjemmelavede pandekager. Nu er pandekager jo mange ting, men valget endte med amerikanske pandekager, der er noget nær klassiske til brunch. Det specielle ved amerikanske pandekager er dels størrelsen (omfanget)…

  • Hvidløgsmayonnaise

    Lene er ret glad for mayonnaise, så jeg tænkte at vi da skulle have vores egen med lidt hvidløg i. Formålet var at lave noget andet dip til lidt brød end den tapanade med tomat og hvidløg vi havde stående. Som sagt så gjort. Personligt er jeg ikke meget for mayonnaise, og derfor heller ikke…

  • Chokolademousse

    Chokolademousse har været en fast dessert når vi er i Frankrig. I Danmark er den aldrig rigtig slået igennem hos os, før vi fandt ud af at den fanatiske ikke var så svær at lave…. Ja okay, det har faktisk taget nogle forsøg at finde frem til den helt rigtige opskrift. Opskrifter der kun har…

  • Baconsmør

    Bacon og smør kombineret i et. Det kan ikke blive meget bedre. Her er lavet baconsmør ved forsigtigt at flytte bacon ”flytte” smagen ved at lade det småsimre sammen. Resultatet bliver super godt, og kan nemt bruges som smørsovs eller andet tilbehør. /Dann Ingredienser 140 g smør 60 g bacon stykker Stegekombo Fremgangsmåde Varm en…