Små hurtige boller med rugmel

Små hurtige boller med rugmelEn dag i vores ferie havde jeg lyst til at bage nogle boller. Lysten kom dels af, at det jo bare er sjovt at bage, men dels også af at vi ikke havde så meget at byde eventuelle små gæster på (børnene på vores vej løber frit mellem husene). Da vi havde ferie, så var tiden der til at prøve en ny opskrift, og ikke bare gå igang med en velkendt en af slagsen.

Denne gang skulle der rugmel i bollerne. Det virkede lidt mærkeligt på mig, men jeg havde set en opskrift på nettet et sted (kan ikke huske hvor) og så var det da at prøve. Et par forskellige opskrifter blev derfor kombineret til noget, jeg troede ville passe godt til vores smagsløg herhjemme… og det gjorde det.

Bollerne er super hurtige at lave, og de smager (overraskende) godt. Signe og Lene var ved at se en tegnefilm, da bollerne blev færdige. De fik naturligvis en smagsprøve med smør, der var ved at smelte ovenpå. Da de efter meget kort tid begge bad om at få flere, så vidste jeg, at det var et hit. Bollerne er siden blevet spist med stor velbehag af både voksne og børn på vores vej.

Bollerne bliver helt sikkert en fast del af mit repertoire inden for bagværk.

/Dann

Ingredienser

  • 2 spsk honning
  • 50 gram smør
  • ½ L vand
  • 50 gram gær /11 gram tørgær
  • 500 gram hvedemel
  • 250 gram rugmel
  • 1 tsk salt
  • Sesamfrø til drys
  • Birkes til drys
  • Vand til pensling

Fremgangsmåde

  1. Kom vand, smør og honning i en gryde
  2. Varm gryden op til smørret er smeltet
  3. Lad det køle af til det kan bestå “fingerprøven”
  4. Opløs gæren i væsken
  5. Kom de to slags mel op i en skål sammen med salt.
  6. Bland melet godt og tilsæt nu væsken
  7. Ælt dejen sammen til den bliver smidig – tager ca. 5 minutter
  8. Lad dejen hæve under dække til den er blevet dobbelt så stor – ca. 30 minutter
  9. Kom dejen ud på bordet
  10. Del dejen i tre lige store dele
  11. Rul hver klump ud i en “pølse”
  12. Lad dejen hvile under et viskestykke i ca. 30 minutter
  13. Skær hver “pølse” op i 8 stykker
  14. Rul hver stykke til en bolle
  15. Kom sesamfrø og birkes op i hver sin skål
  16. Forbered en bageplade med bagepapir
  17. Pensl den enkelte bolle med vand på toppen
  18. Dyp nu bollens top i en af de to skåle, så der kommer “drys” på toppen
  19. Sæt bollen på et bagepapir. Afstanden til de andre skal være ca. 1 cm hvis de skal “brydes” og ellers ca. 3 cm.
  20. Gentag skridt 17 til 19 for alle bollerne
  21. Lad nu bollerne hæve i mindst en time under et viskestykke
  22. Bag bollerne midt i en forvarmet ovn på 220 grader i 25 minutter
  23. Lad bollerne køle af på en bagerist i minimum 10 minutter
  24. Kan serveres straks.
  25. Velbekomme!

Lignende indlæg

  • Hjemmelavet franskbrød

    Både Lene og jeg er rigtig glade for hjemmebagt franskbrød. Til en lille hyggestund er der ikke meget bedre end hjemmebagt franskbrød med smør, ost eller ligende. Derfor lavede jeg dejen til det i mandags og vi spiste det tirsdag aften. Hyggeligt. Jeg har allerede lovet Lene, at hun også får det i morgen. Vi…

  • Parmesanchips

    En umami bombe der går godt til rigtig mange retter som et lille sprødt tilbehør. Kan sagtens laves en dag eller to i forvejen. Det er simpelt, knasende og smager godt. Husk at lave lidt ekstra, da der hjemme hos os forsvinder nogen fra de er bagt, til de bliver serveret. /Dann Ingredienser Parmasanost Krydderier…

  • Korma kylling karry

    Korma kylling er en dejlig krydret, men ikke stærk karry ret. Den kan spises af alle og er nem at lave. Serveres med ris og brød. Forberedelsen kan med fordel laves om morgenen og færdiggørelsen om aftenen. Skal der spares mere tid om aftenen, kan løget laves på forhånd også. Det kan eventuelt blendes, hvis…

  • Signes hvedebrød

    Det er vist ingen hemmelighed, at jeg godt kan lide at bage. Det betyder, at der løbende bliver afprøvet nye opskrifter på brød herhjemme. Til Signes fødselsdag havde vi inviteret på brunch. Det så jeg som en oplagt mulighed til at prøve noget nyt brød. Der blev derfor eksperimenteret med et brød bagt med både…

  • Frittata

    Frittata er i virkeligheden det italienske svar på en omelet. I modsætning til en omelet, så er ingredienserne i en frittata en del af den æggeblanding, der bliver stegt, og ikke noget der bliver lagt på toppen. På samme måde som med en klassisk omelet, så kan indholdet varieres i det uendelige. Her kommer en…

9 kommentarer

  1. skal til at bage dem nu, men havde da ikke lige set der var 2 timers hævning, før jeg var gået i gang 🙂 æv det er lidt lang tid

  2. Bagetiden er alt for lang, de bliver sorte i bunden.
    5 min. passer bedre, så er de fine.

  3. Hej Inge,

    Super tip. Det viser hvor stor forskel der kan være mellem forskellige ovne. Min må være ret kold når den mener at den er 220 grader.

    vh
    Dann

  4. Små hurtige ?? Arrgh…

    Ville lave dem til morgenkaffen.. Begyndte inden jeg læste de skulle hæve mindst en time efter de var formet..

    1. Hej David,

      Øv. Det er aldrig rart når man er startet på noget der ikke ender som ønsket. For mig er boller typisk noget der laves over natten, så jeg ser på dem her som nogle små hurtige boller. Men du har helt ret. Skal de være klar til morgenkaffen, så skal bagerens dag starte en del tid før de andre i huset.

      Jeg håber at du, trods alt, syntes om smagen da de var færdige. I øvrigt har jeg i PDF samlingen af opskrifterne angivet tilberedningstiden så den er mere direkte tilgængeligt. Måske det kan bruges.

      Rigtig god pinse

      Mange hilsner

      Dann

    1. Hej Suzy,

      Tak for din kommentar, og rigtig glædelig jul!

      Alt er jo relativt. For mig er det nogle boller der er super hurtige at slå sammen og de er også klar samme dag som jeg sætter dem over. De fleste boller jeg laver efterhånden er med hævning natten over, så for mig er de hurtige.

      Men du har ret i at de ikke er hurtige hvis du tænker på at der går under en time fra du starter til du har dem. Dertil har jeg faktisk aldrig fundet en opskrift som jeg er tilfreds med. Måske du har et tip til nogle gode boller der kan laves hurtigt?

      Mange hilsner

      Dann

Der er lukket for kommentarer.