Frikadeller og kold kartoffelsalat

Frikadeller og kold kartoffelsalatDenne ret er en af Danns yndlingsretter og det er kun mig, der laver den herhjemme, så det er tid til en opskrift.

Jeg laver  begge ting, som min mor også gør det, så det er hende, der har lært mig det.

Det tager en del tid at lave, men kan sagtens laves i forvejen, så der er nem aftensmad. Det kan også laves dagen før. Det, der tager længst tid er, at vente på, at kartoflerne køler af. De er nemmest at skære, når de er helt afkølede.

/Lene

 

Ingredienser frikadeller

  • 500 g. hakket svine- og/eller kalvekød
  • 1 æg
  • 1 løg
  • 3/4 dl. mel
  • ca. 1 dl. mælk
  • salt og peber efter behov

Ingredienser kartoffelsalat

  • 1 ½ kg. kartofler
  • 5 dl. creme fraiche
  • 2 tsk. sennep
  • 1 tsk. citronkoncentrat
  • salt og peber
  • Evt lidt mælk, hvis det skal være mere flydende

Fremgangsmåde frikadeller

  1. Kødet sættes på køkkenbordet, så det lige kan blive lidt varmere end køleskabskoldt
  2. Løget hakkes i meget fine stykker
  3. Kødet puttes i en skål og der røres i det, indtil det ligner fars i modsætning til hakket kød
  4. Løg og mel tilsættes og der røres godt rundt
  5. Ægget slås ud i kødet og røres med
  6. Der tilsættes mælk efter, hvornår farsen føles nem at røre i. Der må endelig ikke komme for meget mælk i, så farsen bliver tynd
  7. Tilsæt salt og peber
  8. Farsen sættes væk lidt, så den kan trække
  9. En pande findes frem og varmes op til fuld varme (9/9)
  10. Frikadellerne formes med en ske og puttes på panden og steges videre ved midelhøj varme (7/9)
  11. Server mens de er varme. De kan evt. sættes til side og varmes i ovnen, inden de skal spises

Fremgangsmåde kartoffelsalat

  1.  Kartoflerne skrælles
  2. Derefter koges de i ca. 20 min. uden salt men med lidt oliemargarine i vandet
  3. Når kartoflerne er kogt færdige, hældes vandet fra i en sigte
  4. Kartoflerne sættes til at køle helt af
  5. Mens de køler af, blandes resten af ingredienserne i en stor skål
  6. Smag til med salt og peber og tilsæt evt. mere sennep og citron.
  7. Når kartoflerne er kølet helt af, skæres de i skiver på ca. ½ cm.
  8. Bland kartoflerne forsigtigt i creme fraichen
  9. Stil kartoffelsalaten i køleskabet i min. ½ time, men gerne længere
  10. Spises kold fra køleskabet
  11. Velbekomme

Lignende indlæg

  • Chokolademousse

    Chokolademousse har været en fast dessert når vi er i Frankrig. I Danmark er den aldrig rigtig slået igennem hos os, før vi fandt ud af at den fanatiske ikke var så svær at lave…. Ja okay, det har faktisk taget nogle forsøg at finde frem til den helt rigtige opskrift. Opskrifter der kun har…

  • Panna Cotta

    Mine små forsøg med forskellige desserter fra Italien har ført til et bekendtskab med Panna Cotta. Panna Cotta er en fantastisk simpel dessert at lave og den smager skønt. Den er allerede blevet en fast del af menuen herhjemme, når der skal laves desserter. Både Signe og Lene er rigtig glad for desserten. Vi har…

  • Brunsviger

    Selvom jeg bager hver weekend, så er det ret sjældent, at det bliver til kager. Jeg er meget mere til godt brød og boller. Nu er det dog sådan, at resten af familien synes, det er lidt snyd, at der ikke også kommer kager ud af ovnen. Glæden var derfor stor, da jeg fortalte Signe,…

  • Kylling i kokossauce med chili, koriander og peanutsmør

    Lene er helt pjattet med satay. Jeg er endnu ikke helt nået til at afprøve den ret herhjemme, men som en form for opvarmning, har jeg eksperimenteret lidt med peanutbutter og kokosmælk. De eksperimenter har ledt til denne opskrift med kyllingbryst, kokosmælk, chili og meget andet godt. Retten er utrolig simpel at lave og så…

  • Surdejs hvedebrød

    Surdej har i flere år været brugt aktivt herhjemme til at bage forskellige slags brød. I løbet af det sidste 2 års tid har jeg eksperimenteret en del med at lave et hvedebrød med brug af surdej. Denne gang skulle brødet ikke være kompakt og mørkt som Blekkers Fuldkornsbrød, men det skulle i stedet være…