Knækbrød

KnækbrødVi har gennem noget tid købt forskellige slags knækbrød herhjemme. Fra tid til anden synes Signe og Lene nemlig, at det er et stort hit at spise. Det har derfor i et stykke tid stået på listen over ting, jeg skal prøve at bage. Efter lidt research på nettet og i bøger har jeg fået sammensat en opskrift som smagte de to piger herhjemme rigtig godt. Faktisk var Signe så glad for dem, at hun hellere ville have dem end slik.. så noget må jo være gjort rigtigt.

Her er en specifik opskrift, men den kan varieres med alle slags kerner og mel.

/Dann

P.S. Ved opgørelsen af ingredienserne står der en procentsats i parentes. Den stammer fra bagerens procentformel, som jeg begyndte at bruge, da jeg lavede ciabatta. Bemærk at jeg ikke opgør surdejen som hverken vand eller hvedemel, men i stedet som en “neutral” ingrediens.

Ingredienser

  • 35 gram (1 dl) havregryn (4,5%)
  • 50 gram (1 dl) sesamfrø (6,5%)
  • 60 gram (1 dl) hørfrø (7,8%)
  • 50 gram (1 dl) solsikkekerner (6,5%)
  • 15 gram (1 spsk) salt (1,9%)
  • 200 gram (2 dl) vand (25,9%)
  • 90 gram (1 dl) olie (ikke olivenolie) (11,7%)
  • 150 gram hvedemel (19,4%)
  • 50 gram grahamsmel (6,5%)
  • 30 gram (½ dl) rugmel (3,9%)
  • 5 gram (1 tsk) bagepulver (0,6%)
  • 30 gram (1 spsk) surdej baseret på rugmel (3,9%)

Fremgangsmåde

  1. Kom vandet op i en skål
  2. Bland surdejen i vandet til den er helt opløst
  3. Bland rugmelet og grahamsmelet i skålen
  4. Lad blandingen hvile i 30 minutter (dette skridt kan springes over, hvis man har travlt)
  5. Bland de øvrige ingredienser i skålen (det er en meget klistret dej)
  6. Lad dejen hvile i 30 minutter under dække (dette skridt kan springes over hvis man har travlt)
  7. Forbered to stykker bagepapir på køkkenbordet
  8. Del dejen i to lige stor dele, og kom hver del midt på bagepapiret
  9. Kom et stykke bagepapir over dejen og brug en kagerulle til at rulle den ud så den fylder hele bagepapiret
  10. Gentag det for den anden portion
  11. Skær dejen med en kagespore (eller lignende) i den størrelse som knækbrødet skal være
  12. Bag knækbrødene (gerne samtidig) i en forvarmet ovn med varmluft på 180 grader i 20-25 minutter
  13. Tag knækbrødene ud og lad dem køle lidt til de kan røres ved
  14. Knæk dem langs de “streger”, der blev skåret inden de kom i ovnen, og lad dem afkøle helt
  15. Knækbrødene er nu klar
  16. Velbekomme!

Lignende indlæg

  • Klassiske burgerboller

    Hjemmelavet burger har været på menuen hos os i mere end ti år. Det er dog først her i løbet af de sidste 4-5 år, at hjemmelavet også har betydet hjemmelavet boller. Det er nu blevet en fast del af det at få burger, selvom det betyder at vi kun kan få det i weekenden….

  • Minestrone

    Minestrone er en en lidt svær suppe at lave en opskrift på. Der er nemlig lige så mange opskrifter på den, som der er mennesker, der forsøger at lave den. Det er en italiensk grøntsagssuppe, der typisk servers med pasta i suppen. Til tider er der også lidt kød i, og det er der også…

  • Drys til brød

    Tit og ofte, så er det lige lidt ekstra kerner til overfladen af et brød, der gør forskellen. Det kan gøre det lidt mere lækkert. Denne blanding er perfekt til at rulle og drysse bagværk i. Den kan også bruges i selve dejen. Hurtigt og nemt! /Dann Ingredienser Skrevet som relative forhold 1 Sesamfrø 1…

  • Pandekager

    Engang imellem når Signe og jeg er alene hjemme, så er det tid til at bage pandekager. Det er næsten blevet sådan, at Signe spørger mig, om vi ikke skal have pandekager, når Lene ikke er hjemme. Det skal vi nu langt fra altid, men engang imellem er det tid til pandekager. Der er vist…

  • Kyllingefond, lys

    I vores arsenal af forskellige typer af fond er det helt nødvendigt at have en lys kyllingfond til brug i supper, risotto og lignende. Derfor kommer her den helt klassiske og enkle opskrift på kyllingefond. Opskriften er lige til og tager ikke alt for lang tid at lave. For os er det en fast del…

En kommentar

  1. Hei Lene, Dann og Signe!

    Her er en liten hilsen fra Norge for å fortelle hvor fantastisk gode knekkebrødene deres er. Jeg er Gerts kusine og besøkte for ikke lenge siden Dora, Gert og Bodil. Dere var hjemme og laget bolsjer.
    Gert ga oss en smak på knekkebrødene og da var jeg nødt til å få oppskriften.
    Nå har jeg bakt dem to ganger her hjemme og det er en stor suksess.
    Jeg har ikke surdej, men det går fint likevel.

    Jeg ser litt på disse sidene deres og det er hyggelig å bli litt kjent med familien på denne måten.

    Vennlig hilsen Kristina

Der er lukket for kommentarer.