Et lidt forsinket indlæg om Signe og hendes første 3 mdr. Hun blev 3 mdr. tirsdag den 17. februar. Dagen før havde sundhedsplejersken været her. Hun vejer 5700 gram og er 62 cm. lang. Hun ligger lige midt i kurven, hvis man går op i det. Det vigtigste for os er dog, at hun har det godt og trives og det gør hun helt sikkert. Hun er  især om formiddagen en sød og glad pige. Og selvfølgelig brokker hun sig. Det gør alle små babyer en gang imellem.

Selve hendes fødselsdag fejrede vi med at tage til lægen og blive vaccineret (hende ikke mig…). Første stik gik fint. Ved andet stik stak hun i et hyl og hylede hysterisk i 20 min. Lige meget hvad jeg forsøgte at gøre, så græd hun bare. Hun faldt først til ro i barnevognen på vej op til stationen. Desværre var der problemer med togene, så det tog lang tid inden vi kom hjem. Signe var nået at vågne og græd hele vejen fra toget og hjem. Hun faldt til ro efter at have fået noget at spise. Om aftenen var hendes farmor og farfar på besøg, men de så ikke lige den bedste side af hende. Hun skreg næsten uafbrudt i 3 timer, inden hun endelig faldt i søvn. Man kunne se, at det gjorde ondt på hende. Alt i alt ikke den bedste fødselsdag for hende og jeg glæder mig ikke ligefrem til at skulle gennem turen igen, når hun skal have sin 5-mdr. vaccination 🙁

Det er utroligt, hvad der er sket på 3. mdr. Signe ligger ikke bare og kigger mere. Der skal helst ske noget hele tiden. Vi nyder hver lille ny ting. Hun er efterhånden blevet god til at gribe efter ting. Når hun så har fået fat i tingen, slipper hun igen for så er den ikke interessant mere. Hun snakker også en del og det hyggeligste for mig er når hun ligger og pludrer og smiler til mig. Det er så dejligt. Hun gider bare ikke så længe mere.

Hun vil helst have alt hendes legetøj i munden, men hun kan ikke helt finde ud af det, så hun bliver nemt frustreret. Og så savler hun. Når hun leger vælter det ud med savl. Heldigvis ikke når hun sover. Hun er ret god til at sove lige nu. Hun kommer for det meste i seng et sted mellem 20.30 og 21.30 og sover så til et sted mellem 6 og 7. Det er så lækkert at få sin søvn. Hun er derefter vågen til omkring klokken 12 (dog afbrudt af 20 min. powernap) og sover så i barnevognen til omkring klokken 16. Og er så vågen til hun bliver lagt i seng. Det er ca. hendes rytme lige nu, når vi er hjemme. Når jeg f.eks. er i mødregruppe, er hun helt anderledes. Der sover hun fra det meste og er vågen på andre tidspunkter end normalt.

Jeg havde hende med i byen i går. Vi tog hjemmefra ca. 20 min. i 12, hvor jeg gik op til stationen med hende i barnevognen. Hun faldt i søvn på turen og sov under hele turen. Hun vågnede først en time efter at vi var kommet hjem. Så er hun jo nem at have med, men det kan man ikke altid regne med.

Men hun er dejlig og jeg nyder at have hende i mit liv og i vores liv. Det er utroligt, at det kun er 3 1/2 måned siden hun meldte sin ankomst. Det virker som om, hun altid har været her. Og ja det er ikke lutter lagkage det hele. Det er selvfølgelig hårdt nogle gang. Det sværeste er, når hun er ked af det og har ondt, og vi ikke kan gøre noget for at hjælpe hende. Heldigvis har hun det for det meste godt.

/Lene

I går blev Signe 2 måneder . Tiden er bare gået så utrolig stærk. Vi nyder hvert sekund med hende og hinanden. 

I hendes korte liv har Dann været hjemme og samen med os i mere end en måned. Det er hårdt for os alle, at han startede på arbejde i sidste uge efter en måneds ferie. 

Det er så hyggeligt at gå hjemme hos Signe. Hun er en glad og dejlig pige og vi glæder os til de næste to måneder og alle de ting, der kommer til at ske der. Hun udvikler sig fra dag til dag. Det går næsten for stærkt til at vi kan følge med 🙂

/Lene

Signe har i flere dage taget tilløb til at smile til os. Man har set trækningerne til et smil, men det var der ikke helt endnu. Men det kom så i dag. Hun lå på sofaen og jeg var lige ude i køkkenet. Jeg kom tilbage til hende og smilede til hende og sagde et eller andet. Hun så mig og belønnede mig med det sødeste smil. Jeg var slet ikke i tvivl om, at hun smilte til mig. Det var så dejligt og jeg blev så glad. Tænk sig at jeg fik det første rigtige smil. Det varmer bare så meget. Det er utroligt, hvad sådan nogle små trækninger om munden kan afstedkomme. Desværre gik Dann glip af det, men han skal nok få masser af smil fra vores dejlige guldklump. 

/Lene (den stolte mor)

Ja i dag var sundhedsplejersken på besøg igen. Signe blev målt og vejet. Hun er kun vokset en halv centimeter siden hun blev målt hos lægen, så nu er hun 57,5 cm. Til gengæld vejer hun nu 4550 gram. Hun har altså taget yderligere på og ligger lige midt i kurven over nyfødte.

Det er bare dejligt, at hun får nok at spise og tager på. Det betyder rigtig meget for os og det viser, at det var den rigtige beslutning at gå over til at malke ud og give hende mælken i flaske i stedet for at amme. Endnu kan jeg følge med hendes appetit og jeg har tænkt mig at blive ved med at malke ud, så længe jeg orker. For det er faktisk ret hårdt og tærer på kræfterne. Et meget godt eksempel er, når Signe vågner om natten (tidligt om morgenen) og skal have mad. Det tager gerne en halv time incl. bøvsning og mange gange længere. Først derefter kan jeg malke ud og det tager min tre kvarter. Jeg er dermed vågen i  1,5 timer og nogle gange mere. Samtidig har jeg også trætheden fra udmalkningen, som er det samme, som når man ammer. Men det er bedst for Signe at få modermælk, så længe som muligt med hensyn til allergi, så jeg hænger i endnu. 

Vi snakkede med sundhedsplejersken om Signes trivsel generelt, og det virker til, at vi gør en masse ting rigtigt. Vi skal dog være bedre til at lægge hende på maven, så det arbejder vi nu med. Alt i alt trives vores dejlige lille datter og hvad mere kan man forlange som forældre?

/Lene