Ja jeg er ikke så god til at få skrevet indlæg herinde, så nu har jeg besluttet at lave et kombi-indlæg. 

Tirsdag 7/7 09 var det vores bryllupsdag. 2 år har Dann holdt mig ud 🙂 Nej det har været to rigtig gode år. Det vildeste har jo nok været min graviditet og den efterhånden store baby, der lige nu sidder og pludrer og hikker på hendes legetæppe. Men årene har jo også budt på andet  end Signe. Vi har jo bl.a. købt hus og er rigtig glade for at bo her. Derudover har vi også hygget os rigtig meget sammen og nyder stadig hinandens selskab, selv om det dog er blevet en del sværere at få tid sammen nu, hvor Signe er kommet til verden. Og vi er da også uenige nogle gange og sure på hinanden, men det er alle ægtepar jo, men til syvende og sidst elsker vi hinanden og ser frem til mange flere år sammen. 

Selve fejringen af vores bryllupsdag foregik ved, at vi tog ned på Athena og spiste. Det er en af vores absolutte favorit restauranter og maden var igen rigtig god. Signe havde vi afsat til mormor og de hyggede sig, så vi kunne bare slappe af. Det var første gang siden Signe blev født, at vi sådan rigtig havde tid helt for os selv (når hun er  blevet passet, har vi været til bryllup, været syge og meget andet, men ikke rigtig været sammen bare os to). Derefter gik vi en tur i byen og ned forbi Kongeskibet. Jeg blev nok lidt skuffet, for det er jo bare en båd og ikke så meget andet (ved ikke lige, hvad jeg havde forventet, men i hvert fald ikke det, vi så…) Derefter tog vi hjem og hyggede os på terrassen med en flaske Asti (fra sidste års bryllupsdag) og gik mætte og glade i seng.

I går var det så min fødselsdag. Hele 30 år stod der i kalenderen. Det føles altså ikke anderledes at være 30 end at være 29… Dagen i går gik med at få mange fødselsdagshilsner og opkald og det sætter jeg stor pris på, så tak for alle jeres hilsener. Håber jeg har fået svaret på dem alle… Derudover var jeg “bare” hjemme med Signe hele dagen. Når jeg skriver “bare”, er det fordi det er en fornøjelse at være sammen med den dejlige baby. Hun kan så meget efterhånden. Hun kan sidde selv og lege, hun kan stå op ad en og lege. Hun er også utrolig nysgerrig, og vil have fat i alt, hvilket da godt kan være noget af en udfordring. Og så er hun begyndt at møve sig fremad. Hun ligger på maven og bruger hænder og fødder til at trække sig fremad. Og det går sådan set ret stærkt. Hun kan komme fra den ene ende af stuen til den anden i løbet af 30 sekunder, hvis det da ikke tager kortere tid. Når hun får øje på noget, så møver hun derudaf og skal nok nå sit mål. Det er tit ledninger og andet hun ikke må røre, der får hende af sted. Så nu er det med at være vågen, så man kan nå at stoppe hende. Det er rigtig dejligt, at hun er nysgerrig, men ledninger med strøm i og andre farlige ting, skal hun lære at holde sig fra. Det bliver da vist noget af en opgave at stoppe hende og hun bliver ret sur, når man fjerner hende efter den 4. nej. Hendes far kalder det i øvrigt at kravle, når hun møver sig frem og han er så stolt af hende. Jeg er også stolt, men synes ikke, at hun kravler endnu. Hun møver bare. Og så på min fødselsdag.

Min mor var lige forbi inden spisetid og ønske tillykke. Det var dejligt. Ellers gik aftenen med hygge og masser af forkælelse. Tak min søde skat for det. Jeg elsker dig. Glæder mig til flere fødselsdage med dig.

/Lene

Ja dette indlæg burde være skrevet for længe siden, men tiden er bare forsvundet alt for hurtigt. 

Tirsdag den 9. juni sad jeg oppe på uni og lavede opgave. Dann skulle til tandlæge og tog Signe med, for han havde ikke lige andre muligheder. Da de er kommet hjem igen, begynder Dann at brokke sig lidt over, at han ikke har det så godt. Samtidig pyldrer Signe og han kan ikke overskue det. Det ender med, at jeg tager hjem. 

Hjemme finder jeg to syge personer. Den ene mere syg end den anden. Begge med feber. Dann ligger på sofaen og klynker og Signe vil bare være oppe ved en og græder hver gang, man ligger hende fra sig. Det var rigtig synd for de to, men mest for Signe, som jo ikke kan fortælle, hvordan hun har det og hvor det gør ondt m.m. Jeg føler mig ikke helt på toppen selv, så det var ret svært at være der for to syge personer. 

Omkring klokken 20 får vi lagt Signe i seng og går selv i seng kort tid efter. Det bliver dog ikke til søvn, for Signe vågner og er rigtig ked af det. Hun vil ikke ligge i sin seng og græder bare hele tiden. Vi prøver at tage hende med ind i seng, men det hjælper heller ikke. Hun er bare ked af det og vi er begge trætte og har bare lyst til, at hun falder i søvn, så vi også selv kan sove. Om natten tager jeg hendes temperatur og den viser 39,1. Vi bliver enige om at ringe til vagtlægen, som bare siger, at vi kan give hende en panodil og så se, hvad der sker. 

Signe får panodilen og virker til at få det lidt bedre. Hun får lov til at ligge i vores seng. Klokken 4 lykkedes det hende endelig at falde til ro og få sovet lidt. Desværre bliver hun vækket klokken 6, da vækkeuret ringer. Onsdag skulle jeg have været i mødregruppe med Signe og Dann skulle til Randers med bilen, så den kunne blive efterset. Det ender dog med, at jeg tager til Randers med bilen og Dann bliver hjemme og passer på en meget klynkende Signe. Hun får heldigvis sovet lidt i barnevognen og Dann får også sovet lidt. Jeg kunne næsten ikke hænge sammen, for jeg havde kun fået 3 timers søvn, så jeg er simpelthen så træt. Jeg sidder og venter på bilen i Randers og da den er færdig, skynder jeg mig hjem.

Desværre kan jeg ikke få lov til at sove, for der kommer en mand fra G4S og installerer vores nye alarm. Han går dog klokken 2 og så kan vi alle sove. Det passer heldigvis med, at Signe også skal have en lur i barnevognen.

Om aftenen skulle vi have været i Saksild til min mors fødselsdag, men det bliver aflyst og dagen efter kommer min mor og spiser sammen med os og hygger.

Fredag går jeg så selv ned med flaget og må ligge mig en hel dag, mens Dann og Signe tager hen til Danns forældre. Jeg er så stadig forkølet og det er Signe også lidt. 

I sidste uge havde Signe en nat, hvor hun var rigtig ked af det. Hun havde så meget snot i hovedet, at det gjorde ondt, når hun lå ned. Det var rigtig synd for hende og hun sov ikke så godt den nat. Hun fik sovet fra 1 til 4.30 og så kom hun ind i vores seng og sov en time fra 5 til 6. Til gengæld tog hun så 4 timer i barnevognen om formiddagen.

Det er altså ikke sjovt, når dele af familien eller hele familien er syg. Når Dann eller jeg er syge, kan vi ikke bare ligge os til at sove en hel dag, for der er altså en lille pige, som skal passe, plejes og underholdes. Det kan være ret så hårdt. Det er også uhyggeligt svært, når Signe fejler noget, for vi vil så gerne hjælpe hende, men kan gøre meget lidt. 

/Lene