I onsdags blev Signe 2 år. Tænk sig, at der er gået hele 2 år siden hun kom til verden og ingenting kunne og se på hende i dag; hun er en pige med egen vilje og holdninger og hun kan selv… Hun bliver sur og hidsig, hvis hun ikke får lov selv. Et eksempel er, når hun skal ud og køre i bil. Hun skal selv kravle ind i bilen og op i stolen, selvom det er svært og det tager lang tid. Hvis man prøver at hjælpe bliver hun sur og græder hysterisk i noget tid. Så vi forsøger at lade hende kravle ind selv, men når man har travlt, er det ikke lige sagen. Så må man leve med hysteriet.

Dann og jeg snakkede om, hvordan vores liv så ud uden hende. Vi kan nærmest ikke huske det. Hun er så naturlig en del af vores liv i dag og vi kan ikke forestille os livet uden hende. Vi snakker nogle gange om, hvordan det må være at sove lige så længe man vil en dag i weekenden, og hvordan vi, før Signe kom til, havde masser af tid til os selv. Og selvom vi nogle gange savner disse ting, vil vi ikke undvære hende. Hun er fantastisk. Hun lærer og udvikler sig nærmest fra dag til dag. Sidste lørdag sad jeg og talte til fem og så kom det lige så kækt fra Signe: “fem, seks, syv”. Det havde jeg ikke lige set komme, men er så stolt af hende. Hun tager også fat i ting og tæller til tre i takt med, at hun tager disse ting. Det virker som om, at hun har forstået ideen med tal. Det er altså stort.

Lige for tiden skal vi passe på med, hvad vi siger, for hun gentager alt. Så hvis man bander, får man ordene lige i hovedet igen. Nogle gange er det lidt svært at overholde. Men det er også hyggeligt. Vi får også masser af krammer og våde kys og vi elsker det. Det er fantastisk, at vi efterhånden kan forklare hende ting og at hun for det meste forstår, hvad vi vil have hende til. Det er ikke altid, hun har lyst til at udføre det, vi siger, men hun får chancen. F.eks. er det bedst, hvis hun selv går op ad trappen, når hun skal i seng, for så går helle putteritualet bare bedre. Og de fleste aftener går hun selv, omend det nogle gange tager lidt lang tid, at få hende til at gå op ad trappen. Hun er i det hele taget ikke meget for at skynde sig og det forstår man jo godt.

Hendes fødselsdag blev holdt i to omgange. I lørdags var min familie med til at fejre hende med brunch og kagemand. I onsdags var det så Danns families tur. De kom til aftensmad, hvor vi også fejrede Danns storebrors kærestes fødselsdag, som falder samme dag. Signe var dog ikke helt klar på at holde fødselsdag, for hun sad og så Nemo, da gæsterne ankom. De fik pænt at vide, at hun skulle se Nemo først og så måtte de vente. Hun fik dog pakket gaver ud og hygget og hun havde en god aften, hvor hun dog kom lidt sent i seng. Morgenen startede med hygge og så kom hun lidt senere i dagpleje. Kl. 15 tog Dann og jeg så op i dagplejen og fejrede hende sammen med hendes dagplejemor og de øvrige børn. Det var også hyggeligt.

Vi håber, at Signe havde en god dag. Det havde vi. Og tænk sig at hun nu allerede er 2 år gammel. Hun er vores lille pige, men samtidig er hun blevet så stor. Det er en fornøjelse at være forælder til Signe. Vi glæder os til årene, der kommer.

/Lene