Tirsdag den 4. september skulle jeg have fjernet en seneknude på mit håndled ved en lille operation. Jeg var på forhånd ret bange for, hvad der skulle ske med mig. Det var nu ikke så slemt. Jeg fik lokalbedøvelse og mærkede slet ingenting og man kan jo bare lade være med at kigge på, hvad de laver ved hånden. Jeg fik en forbinding om håndleddet og fik at vide, at jeg ikke måtte gøre dette vådt og derefter blev jeg sendt hjem med instuktioner om at holde hånden oppe og i ro. Det gjorde lidt ondt i hånden og jeg kunne ikke bruge den rigtigt de første par dage. Derefter gjorde det ikke så ondt mere og jeg begyndte at kunne bruge hånden igen. Det var straks værre, at hånden ikke måtte blive våd og jeg har nok set lidt sjov ud, når jeg skulle i bad med plastikposer om hånden. Eneste plus var så også, at jeg ikke kunne vaske op…

Efter en uge måtte jeg tage forbindingen af og det benyttede jeg mig selvfølgelig af. Forbindingen støttede dog lige lidt mere, end jeg havde regnet med, så jeg overanstrakte selvfølgelig straks hånden… Den er dog i orden igen. Nu sidder der bare et plaster over stingene, som jeg skal have fjernet på tirsdag.

Lige nu ligner jeg så en, der er gået ind i en dør, en knytnæve eller andet godt. Min højre kind er hævet og jeg har et dejligt blå område lige ved kæben og samtidig har jeg et sår ved munden. Folk kigger lidt underligt på mig, når de ser mig. Årsagen til at jeg ser sådan ud, er såmænd ikke så farlig. Jeg har fået fjernet to visdomstænder i højre side. Det fik jeg gjort i onsdag. Jeg var godt nok nervøs inden og det er ikke det sjoveste jeg nogensinde har lavet. De første timer gjorde det rigtig ondt, selvom jeg fik smertestillende.  Samtidig kunne (og kan) jeg ikke rigtig bevæge munden som jeg normalt gør. Der er noget,der stopper bevægelserne. Det er selvfølgelig hævelsen og stingene som sidder i både over- og undermunden. Den første dag fik jeg ikke andet at spise end youhurt og is. Normalt dejlig kost, men når der er så meget, man ikke kan spise, får man selvfølgelig lyst til det…

Det gør stadigvæk ondt og jeg er ret træt af det, men det skulle jo gøres. Jeg glæder mig til smerten er ovre og til jeg ser normal ud igen. Lige nu er jeg virkelig et skravl og har rigtig ondt af mig selv. Heldigvis har jeg Dann til at sørge for mig og det gør han som altid godt.