Hindbærsnitte

Hindbærsnitte

Hindbærsnitter og trøfler var mine favoritkager, da jeg var barn – og er det faktisk stadig. Det var derfor nærliggende, at mine eksperimenter udi de søde sager skulle komme omkring hindbærsnitter.

Efter en del søgen på nettet kom jeg frem til en kombination af mange opskrifter, som virker rigtig godt for mig. Resultat blev godt. Alle i familien var vilde med dem.

Signe har godt nok døbt dem “sukkerkager”, men jeg tror nu alligevel, at vi holder fast i hindbærsnitter som navn.

Der er ingen tvivl om at hindbærsnitterne er kommet for at blive i vores repertoire af kager. Et lille tip er i øvrigt at spise dem på dagen, da de bliver lidt blødere de efterfølgene dage

/Dann

Ingredienser – 1 bageplade

  • 200 gram smør
  • 350 gram hvedemel
  • 1 æg
  • 1 knivspids salt
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 100 gram flormelis
  • 170-200 gram hindbærmarmelade
  • 3 dl flormelis til glasur
  • Lidt vand til glasur

Fremgangsmåde

  1. Sørg for at smørret har stuetemperatur
  2. Bland hvedemelet, salt, vaniljesukker og flormelis i en skål
  3. Smulder smørret ned i skålen
  4. Ælt smørret forsigtigt ind i dejen
  5. Slå ægget ud i skålen
  6. Ælt dejen sammen
  7. Sæt dejen til at hvile i køleskabet i minimum 1 time
  8. Forbered to bageplader med bagepapir
  9. Del dejen i to lige store dele
  10. Rul hvert stykke dej ud, så det passer til en bageplade. Husk at bruge mel som underlag.
  11. Kom dejpladerne over på en bagepladerne med bagepapir. Brug eventuelt et trick med at rulle den op med lidt mel.
  12. Bag pladerne enkeltvis i 12 minutter midt i en forvarmet ovn på 200 grader
  13. Sæt “kagepladerne” til at køle af på en bagerist
  14. Når de er helt kolde smøres marmeladen ud over en af pladerne
  15. Den anden plade placeres på toppen
  16. Lav glasuren
  17. Smør glasuren ud over toppen
  18. Brug et pizzahjul til at skære kagen ud i passende størrelse
  19. Stil hindbærsnitterne til at hvile, mens glasuren stivner
  20. Hindbærsnitterne er nu klar til servering
  21. Velbekomme!

Lignende indlæg

  • Jødekager

    Jødekager er en super god småkage, der også ser rigtig pæn ud. Den gør sig rigtig godt sammen med andre julesmåkager, da den ser flot ud på et fad. /Dann Ingredienser – kager 375 gram hvedemel 175 gram smør 125 gram sukker 1/2 tsk hjortetakssal 1 æg Ingredienser – drys 15 gram hakkede mandler 1½…

  • Frittata

    Frittata er i virkeligheden det italienske svar på en omelet. I modsætning til en omelet, så er ingredienserne i en frittata en del af den æggeblanding, der bliver stegt, og ikke noget der bliver lagt på toppen. På samme måde som med en klassisk omelet, så kan indholdet varieres i det uendelige. Her kommer en…

  • Bleekers Delight (småkage)

    Efter lidt eksperimenter med muscovadosirup fandt vi denne hurtige opskrift på småkager, som smager rigtig godt. Den største ulempe ved disse småkager er, at man først stopper, når de alle er spist. /Dann Ingredienser – småkagerne 100 gram smør 1½ dl flormelis (80 gram) 2 tsk vaniljesukker 2 spsk muscovadosirup 2½ dl hvedemel – 180…

  • Orange pasta

    Farvet pasta er altid spændende på en tallerken. Her er den farvet med gulerod. Det smager ikke meget af gulerod, men det smager godt og ser godt ud. Det kræver en kraftfuld blender at få det hele ensfarvet, hvis det er det, der ønskes. /Dann Ingredienser 230 gram skrællet gulerod 2 æg 300 gram hvedemel…