Stegte kartofler i rød sovs med tomat og sennep

Stegte kartofler i rød soves med tomat og sennepI denne uge er vi ved at forberede os på at tage på ferie. Derfor er det “tøm skabene” uge i vores madplanlægning. Det skal dog ikke stoppe os i at lave noget godt mad. Denne gang stod det på en ret med kartofler, som jeg efterhånden har forsøgt at ramme rigtigt med en del gange. De tidligere gange har der været lidt for meget eller lidt for lidt af de forskellige smage. Denne gang synes, at vi den var lige i skabet.

Retten er ikke specielt stærkt krydret, og jeg vil klart foretrække at tilsætte ½-1 tsk chiliflager. Men da familien ikke er så meget til stærk mad, så blev det ikke til noget i denne omgang (det har vi dog prøvet tidligere til min store glæde, men til de andres ubehag).

Retten kan bruges som tilbehør, i en tapas anretning, eller serveres selvstændigt, hvis det skal være en let ret. Den er nem at lave og smager godt.

Herhjemme kan vi alle tre rigtig godt lide retten. Det hjalp helt sikkert, at vi serverede den sammen med bearnaise-mayonaise, men selv uden det var der stor begejstring for retten herhjemme. Det er helt sikkert en del af vores madplanlægning herefter.

/Dann

Ingredienser

  • 1 stort løg
  • 1 dåse (400 ml) flåede tomater
  • 2 fed hvidløg
  • 1 grøn peberfrugt
  • 4 tsk grov sennep (jeg brugte en hjemmelavet)
  • 1 tsk sukker
  • ½ tsk paprika
  • ½ tsk fint salt
  • ½ tsk sort kværnet peber
  • 1½ spsk timian
  • 1 kg store kartofler
  • 1½ spsk olie

Fremgangsmåde

  1. Blend tomaterne
  2. Skræl og hak hvidløget
  3. Skræl og hak løget groft
  4. Vask og skær peberfrugten i tern
  5. Vask og skræl kartoflerne
  6. Skær kartoflerne i grove stykker af ca. 1 cm tykkelse og 2×2 cm i overfladen
  7. Varm en sautepande op til mellemhøj varme (7/9)
  8. Kom olien op på panden
  9. Når panden er varm kommes kartoflerne på
  10. Kartoflerne steges under jævnlig omrøring til de er lidt møre. Det tager ca. 10 minutter
  11. Kom løg, hvidløg og peberfrugt på panden og rør godt rundt
  12. Vent 1 minut og tilsæt nu sennep, paprika, timian og sukker
  13. Vent yderligere 2 minutter med jævnlig omrøring
  14. Tilsæt nu salt, peber og de blendede tomater
  15. Skru ned på lav (2/9) varme
  16. Lad retten simre i minimum 20 minutter, mens der jævnligt røres rundt
  17. Retten er klar til servering straks
  18. Velbekomme!

Lignende indlæg

  • Kyllingefond, mørk

    I løbet af det sidste halve år er jeg for alvor begyndt at lege med at lave sovser baseret på hjemmelavet fond. Indtil nu er det blevet til nogle helt fantastiske sovser baseret på en brun (mørk) fond og en masse andre eksperimenter. Alle de andre eksperimenter er jeg ikke helt klar til at dele…

  • Kylling med chili, ingefær og citron

    Ingefær, citron og chili er en rigtig god og frisk smagskombination. Det var derfor nærliggende at prøve en marinade med de (og en del andre) ingredienser. Det endte med en fantastisk frisk smagende kylling, som lynhurtigt blev en efterspurgt ret herhjemme. Nedenfor er opskriften på, hvordan kyllingen laves. Efter en del eksperimenter har vi fundet…

  • Korma kylling karry

    Korma kylling er en dejlig krydret, men ikke stærk karry ret. Den kan spises af alle og er nem at lave. Serveres med ris og brød. Forberedelsen kan med fordel laves om morgenen og færdiggørelsen om aftenen. Skal der spares mere tid om aftenen, kan løget laves på forhånd også. Det kan eventuelt blendes, hvis…

  • Yoghurt

    Yoghurt er en hurtig lille mellemret, eller en god ingrediens i rigtig mange forskellige retter. Hos os er det en hurtig ret der kan stille den lille sult eller bruges til et lave noget helt tredje med. Vi bruger det eksempelvis i tzaziki eller når vi laver yoghurt-is. Indrømmet, det er meget nemmer at købe…

  • Salsa (medium stærk)

    Det er ingen hemmelighed, at jeg er glad for stærke ting. Derfor kæmper jeg i øjeblikket med at få lavet en opskrift på den chilisauce, de bruger på en “pizzabar”. Ved siden af de eksperiment fik jeg lyst til at lave en salsa. Egentligt burde det have været til nachos, men denne gang var det bare som tilbehør til nogle…