Surdejs hvedebrød

Dette brød er luftigt og lækkert, hvilket ikke er let med en surdej, men det er lykkedes fantastisk. Brødet kan laves både med og uden en støbejernsgryde, men vi foretrækker at bruge gryden, da brødet så bliver rundt og sprødt.
⏱️ Tidsforbrug: 24 t👤 Udbytte: 1 brød✍️ Forfatter: Dann Bleeker Pedersen
Ingredienser
- 1 spsk surdej på hvedemel
- 100 ml vand
- 50 gram fuldkornshvedemel
- 50 gram hvedemel
- 350 ml. vand
- 50 gram fuldkornshvedemel
- 450 gram hvedemel
- 10 gram salt
Fremgangsmåde
- Kom 100 ml lunken vand op i en skål
- Opløs surdejen i vandet
- Bland 50 gram hvedemel og 50 gram fuldkornshvedemel op i skålen
- Indholdet i skålen skal nu hvile tildækket i 12 timer ved stuetemperatur. TIP: Tiden kan forlænges ved at komme det i køleskabet i løbet af forløbet. Den er klar når den “bobler”.
- Kom 350 ml lunken vand op i en stor skål
- Hæld fordejen (surdejen) op i skålen og opløs den helt i vandet
- Hæld nu 50 gram fuldkornshvedemel og 450 gram hvedemel op i skålen
- Bland det hele godt, så der ikke er noget “tørt” mel tilbage i skålen. Den skal ikke æltes.
- Sæt dejen til at hvile tildækket i 40 minutter
- Drys saltet ud på toppen af dejen
- Vend nu dejen ind over sig selv ved at trække i bunden af den ene side af kuglen ind over toppen i den anden side. Gentag dette 3-4 gange.
- Sæt dejen til at hæve tildækket i 30 minutter.
- Gentag skridt 11 og 12 således at den samlede tid fra første vending er 3½-4 timer
- Kom dejen ud på et let melet bord
- Form dejen til en kugle ved at trække dejen ind over sig selv mange gange
- Lad dejen hvile tildækket i 40 minutter
- Hvis kuglen er “flydt meget ud” gentages skridt 14 og 15
- Form kuglen igen til en ny kugle
- Forbered en hævekurve (21 cm. / 1 kg) med et viskestykke, der er let melet
- Kom kuglen op i hævekurven
- Lad dejen hæve tildækket i 3½-4 timer. TIP: Her kan den kommes i køleskabet i 8-12 timer i stedet.
- Kom en støbejernsgryde med låg i ovnen
- Varm ovnen op til 250 grader og vent 15 minutter efter ovnen indikerer, at den er klar
- Tag gryden ud af ovnen og fjern låget
- Vend brødet ud i gryden
- Skær et mønster med en skarp kniv i toppen af brødet
- Kom hurtigt låget på gryden
- Kom gryden tilbage i ovnen
- Bag nu brødet inde i gryden med låg i 30 minutter ved 250 grader
- Efter 30 minutter fjernes låget og brødet bages videre i yderligere 20 minutter
- Tag gryden ud af ovnen og vend brødet ud på en bagerist
- Lad brødet køle af i minimum 15 minutter inden det spises
- Brødet er nu klart til at blive spist.
- Velbekomme!