Risotto med kylling, citron og persille

Retten er frisk og smager godt. Man behøver ikke komme kylling i, hvis man foretrækker den uden. Man skal nærmest røre konstant i retten, så man kan ikke lave så meget andet ved siden af. Her er den pyntet med bredbladet persille.

⏱️ Tidsforbrug: 1 t👤 Udbytte: 2-3 personer✍️ Forfatter: Dann Bleeker Pedersen

Ingredienser

  • 1 løg
  • 1 håndfuld nippet bredbladet persille
  • 200 gram kyllingefilet
  • 3 spsk olie
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk peber
  • ½ spsk peber
  • 2 fed hvidløg
  • 1 klat smør
  • 1 tsk chilipulver
  • 6 dl vand
  • 1 hønsekødsbouillonterning
  • 1 citron der ikke er overfladebehandlet
  • 30 gram pecorino romano ost
  • 300 gram risotto ris (Carnaroli)

Fremgangsmåde

  1. Snit løget meget fint
  2. Hak persillen meget fint
  3. Skær citronen over på midten og pres saften ud af den
  4. Riv citronskallen fra hele citronen og bland den med citronsaften
  5. Riv osten i små fine stykker
  6. Skær kyllingen op i små stykker på størrelse med en tokrone
  7. Varm to pander op – den ene skal være en sautepande
  8. Kom 2 spsk olie på sautepanden og 1 spsk olie på den anden
  9. Kom vandet og bouillonterningen i en kasserolle og sæt den til at koge
  10. Når vandet koger skrues ned på lav varme, så det holder varmen
  11. Kom kyllingen i den almindelige pande og krydr det med 1 tsk salt og 1 tsk peber. Lad kyllingen stege lidt
  12. Når kyllingen er færdig slukkes for varmen
  13. Svits hurtigt løget i sautepanden
  14. Lige inden løgene er færdige presses 2 fed hvidløg ud i løgene
  15. Flyt nu indholdet fra sautepanden til den almindelige pande (det er OK hvis der bliver lidt olie og øvrige rester tilbage)
  16. Skru sautepanden op for fuld varme
  17. Svits risene under konstant kraftig omrøring. De er færdige, når de i enderne bliver gennemsigtige
  18. Når risene er færdige tilsættes en passende mængde af den varme bouillon, så risene er dækket af væske
  19. Når risene ikke længere er dækket af væske tilsættes noget nyt. Dette sker under omrøring. Sådan fortsættes indtil væske er brugt op, eller risene ikke vil suge mere (se dog næste trin).
  20. Halvvejs under tilsætningen af væden til risene blandes 1 tsk chili, citronsaften og citronskallen i vandet, mens det stadig dækker risene. Husk at røre godt rundt.
  21. Når risene ikke længere suger vand tilsættes osten og en klat smør. De røres godt ind i risen
  22. Sluk for varmen, kom låg på og lad risottoen sætte sig i ca. fire minutter
  23. Serveres straks – velbekomme!