Kylling med koriander og peanuts/-kokossauce

Da Lene er helt vild med Satay, prøvede vi at lave denne ret med kokosmælk og jordnøddesmør. Den smager super og er rigtig nem at lave.
⏱️ Tidsforbrug: 45 min👤 Udbytte: 2-3 personer✍️ Forfatter: Dann Bleeker Pedersen
Ingredienser
- 3 cm stykke frisk ingefær på størrelse med en tommelfinger
- 1 frisk rød chili
- 2 fed hvidløg
- ½ tsk gurkemeje
- 1½ spsk vand
- ½ terning hønsebouillon
- Et bundt koriander (kan erstattes af 1 tsk stødt koriander)
- 2 kyllingebryst
- 2 store spsk peanutbutter
- 1 knivspids stødt sort peber
- 1 tsk salt
- 1 spsk olie
- 1 ds (400 ml) kokosmælk
Fremgangsmåde
- Skræl ingefæren og hak den fint
- Skyl og hak chilien fint
- Skræl og hak hvidløget fint
- Vask den friske koriander og skær den i mindre stykker
- Kom ingefær, chili, hvidløg, gurkemeje, halvdelen af korianderen, salt, peber og vandet op i en minihakker
- Blend blandingen indtil den får en passende konsistens (den behøver ikke blive helt “blød”)
- Stil nu krydderblandingen til side (eventuelt i køleskabet til dagen efter)
- Skær kyllingebrysterne ud i stykker af ca. 2×2 cm
- Varm en pande op til middelvarme (6/9)
- Kom olien på panden
- Steg kyllingestykkerne på panden i 2 – 3 minutter
- Tilsæt krydderblandingen på panden og rør godt rundt
- Efter et par minutter tilsættes peanutbutter, og der røres godt rundt
- Tilsæt bouillonterningen ved at smuldre den over panden
- Hæld kokosmælken på panden
- Lad det simre i 20 minutter ved lav varme (2½/9)
- Bland den friske koriander i retten (hvis der bruges stødt koriander springes dette skridt over)
- Retten er nu klar til servering
- Velbekomme!