Kylling i gul sovs med chili og ingefær

Denne ret er krydret, men smager rigtig godt. Den er et mix af forskellige landes køkkener, derfor det lidt sjove navn. Den er nem at lave, men skal helst startes i god tid, da kyllingen skal marineres. Signe synes retten er lidt stærk, men spiser alt undtagen “det røde”.
⏱️ Tidsforbrug: 3 t 30 min👤 Udbytte: 3-4 personer✍️ Forfatter: Dann Bleeker Pedersen
Ingredienser
Hovedret
- 2 kyllingefileter
- 2 spsk olie
- 400 ml (1 ds) kokosmælk
- 2 friske røde chili
- 1 portion frisk koriander
- 1 terning hønsebouillon
- 1½ tsk gurkemeje
- ½ tsk spidskommen
- 2 løg
Marinade
- 3-4 cm frisk ingefær
- 3 fed hvidløg
- 1½ tsk stødt paprika
- 1½ spsk limesaft
- 2 spsk olie
- ½ spsk fiskesauce
Fremgangsmåde
- Skræl og riv ingefæren ned i en skål
- Skræl og pres (eller riv) hvidløgene ned i skålen
- Kom den stødte paprika, limesaft, 2 spsk olie og fiskesaucen op i skålen
- Bland godt rundt og stil skålen til side (marinaden kan eventuelt laves i forvejen og stilles på køl)
- Skær kyllingefileterne ud i stykker ad ca. 2½x2½ cm
- Kom kyllingestykkerne op i en skål og hæld marinaden over
- Bland marinaden og kyllingestykkerne godt og stil dem til at marinere i køleskabet i minimum 3 timer (men gerne op til 12 timer)
- Skræl og hak løget fint
- Skyl og hak de friske chilier fint
- Varm en wok op på middelvarme (5½/9)
- Kom olien op i wokken og vent til den er varm
- Kom løgene op i wokken og lad dem stege i ca. 5 minutter
- Tilsæt gurkemeje og rør godt rundt
- Lad det stege i endnu 2 minutter
- Tilsæt kyllingestykkerne inklusiv marinaden
- Skru op til høj varme (9/9)
- Steg kyllingestykkerne i ca. 5 minutter
- Tilsæt kokosmælk, den hakkede chili og bouillonterningen
- Skru ned på mellem varme (5/9) og lad det simre i ca. 15 minutter
- Skyl og hak i mellemtiden den friske koriander
- Lige før servering blandes den friske koriander i
- Retten er nu klar til servering
- Velbekomme!