Grydebrød med speltmel

Dette brød smager fantastisk og det kræver meget lidt arbejde. Det er lidt specielt fordi det skal bages i en gryde. Men det er nemt og det smager fantastisk. Vi laver det tit i en weekend og spiser det til frokost og morgenmad.

⏱️ Tidsforbrug: 17 t👤 Udbytte: 1 rundt brød✍️ Forfatter: Dann Bleeker Pedersen

Ingredienser

  • 150 gram speltmel
  • 450 gram hvedemel
  • 500 ml vand
  • 2 tsk salt
  • 5 gram gær/ 1,5 gram tørgær

Fremgangsmåde

  1. Kom vand op i en skål
  2. Opløs gæren i skålen
  3. Lad det hvile i 5 minutter
  4. Bland salt og mel i dejen, så det hele er vådt
  5. Sæt dejen til at hæve i 12-16 timer under låg ved stuetemperatur
  6. Mens dejen stadig er i skålen vendes den ned over sig selv 5 gange (gør hånden våd, tag fat i dejen ned langs siden og ned til midten, træk den op over sig selv og slip. Gentag hele vejen rundt i skålen)
  7. Lad dejen hæve i yderligere to timer
  8. Kom en gryde med låg i ovnen og varm den op til 250 grader (vent minimum 15 minutter længere end til ovnen er varm)
  9. Tag gryden ud af ovnen, fjern låget og hæld dejen ned i gryden
  10. Kom straks låget på og kom gryden ind i ovnen
  11. Bag den nu i 30 minutter
  12. Fjern låget fra gryden og lad brødet bage videre i 20 minutter (skru eventuelt ned til 220 grader, hvis det ikke skal være meget mørk i overfladen)
  13. Tag gryden ud af ovnen
  14. Tag brødet ud af gryden
  15. Lad det køle af i mindst en time, inden det spises
  16. Velbekomme!