Frittata

Retten er det italienske svar på omelet. Den kan laves i utallige varianter, men denne passer os godt. Det sværeste ved retten er, at få den vendt, uden at den “knækker”. Det kræver lidt øvelse. Det synes vi dog er nemmere end at lave den helt klassisk ved at bage den færdig i ovnen.
⏱️ Tidsforbrug: 45 min👤 Udbytte: 4 personer✍️ Forfatter: Dann Bleeker Pedersen
Ingredienser
- 2 løg
- 2 fed hvidløg
- 1 rød peber
- 3 tomater
- ½ dl revet ost (ikke altfor stærk)
- 3-5 kartofler
- 1 spsk tørret oregano
- 1 spsk tørret timian
- 1 spsk tørret basilikum
- 1½ spsk salt
- 1 tsk peber
- 10 æg
- 20 gram smør
Fremgangsmåde
- Skræl kartoflerne
- Kog kartoflerne til de er møre
- Slå æggene ud i en skål
- Pisk æggene godt til det er en helt ensfarvet væske og til der er kommet lidt luft i den
- Hak løg, hvidløg, peber, tomater og de kogte kartofler
- Kom alle de øvrige ingredienser (på nær smørret) i skålen og rør godt rundt (hvis nødvendigt kan de svitses, inden de kommer i frittataen. Jeg gør det ikke)
- Varm en pande op til mellemhøj (7/9) varme
- Smelt smørret på panden
- Hæld æggemassen ud på panden til den er ca. 1½-2 cm høj, og rør hurtigt rundt, så ingredienserne ikke klumper sammen
- Lad nu panden stå indtil æggene bliver så faste, at de kan vendes
- Vend frittataen så den steges på den anden side også (det kan gøres ved at tage et grydelåg helt ned til frittataen, vende panden om med grydelåget på. Frittataen er nu i grydelåget. Sæt panden tilbage på komfuret og “hæld” frittataen fra grydelåget over i panden
- Lad den stege i 3-4 minutter på denne side.
- Frittataen er nu klar til servering. Den side der er nedad på panden skal vende opad, når den serveres.
- Velbekomme!