Forårsruller

Friske forårsruller er en helt anden oplevelse end dem der kan købes fra frost. De smager godt, er hurtige at lave… og også ret sjove når først man lige får styr på hvordan de rulles. Opskriften kan varieres i det uendelige, da det jo reelt bare er en friturestegt beholder til mad. Forårsrullerne kan godt fryses inden de bliver friturestegt, men de smager altså bedst når de er helt friske.
⏱️ Tidsforbrug: 1 time 30 minutter👤 Udbytte: 20-24 forårsruller✍️ Forfatter: Dann Bleeker Pedersen
Ingredienser
Fyld
- 2 gulerødder
- 2 løg
- 2 spsk fiskesauce
- 1 spsk soyasovs
- 1 spsk sukker
- 1 tsk salt
- ½ tsk peber
- 300 gram hakket oksekød
- 3 cm ingefær
- 1 frisk rød chili
- 2 fed hvidløg
- Stegekombo
Øvrige ingredienser
- 125 gram glasnudler
- 1 bakke bønnespirer (150 gram)
- Olie til friturestegning
- 1 pakke frosne “plader” til forårsruller
Fremgangsmåde
- Skræl gulerødderne og skær dem i fine små stænger (juliene)
- Skræl ingefæren og riv den
- Vask og rens chilien. Skær den herefter i små stykker
- Skræl hvidløget og pres det sammen med ingefæren
- Skræl løget og skær det i stykker
- Varm en gryde op til mellem høj (7/9) varme
- Kom lidt stegekombo eller olie i bunden af gryden
- Svits først kødet (evt af flere omgange) og sæt det til side
- Skru ned på mellem (5/9) varme og kom de skårne grøntsager i gryden
- Når grøntsagerne er blevet stegt i 4-5 minutter tilsættes de øvrige ingredienser til fyldet
- Lad det simre i 15 minutter
- Lad nu det varme fyld køle godt ned (så er det nemmere at rulle forårsrullerne)
- Kog nudlerne til de er parate og si dem
- Skyl bønnespirene
- Rul nu forårsrullerne med fyldet, bønnespirerne og nogle nudler i midten
- Frituresteges i ca. 4 minutter i en forvarmet friture med 180 grader
- Forårsrullerne er nu klar og skal serveres straks.
- Velbekomme!