Det er fastelavn. Hvad er mere naturligt til fastelavn end fastelavnsboller? For os hænger de to ting i hvert tilfælde tæt sammen. Derfor skulle der også bages fastelavnsboller herhjemme. Efter en del søgen frem og tilbage på internettet fik jeg sammensat min egen opskrift, som jeg gerne ville prøve. Resultatet blev heldigvis godt, så det er nu blevet til en rigtig opskrift her på hjemmesiden.
For mig er dette bare fastelavnsboller. Det var Lene, der måtte undervise mig i, at de hedder gammeldags fastelavnsboller, når fyldet er inde i på denne måde. En lærdom jeg tog med mig, da jeg bestilte fastelavnsboller hos en bager. Det var noget ganske andet.
På billedet er fastelavnsbollerne serveret med 3 chokoladeknapper på toppen, der er smeltet og så smurt ud med en finger. Derefter er der drysset flormelis over med en si. Denne del er dog ikke en del af selve opskriften på bollerne.
Fastelavnsbollerne er et stort hit for såvel Signe som Lene, så det er helt sikkert ikke sidste gang vi laver dem (selvom der jo godt nok er laaaaang tid til næste fastelavn).
/Dann
Ingredienser – bolledej – 15 boller
- 500 gram hvedemel
- 150 gram smør
- 2 dl mælk
- 1 æg
- 1 tsk sukker
- 1 tsk salt
- 1 tsk vaniljesukker
- 50 gram frisk gær
Fremgangsmåde
- Pisk æg, sukker, salt og vaniljesukker sammen i en lille skål
- Varm mælken op i en gryde og tilsæt smørret
- Når smørret er smeltet tages det var varmen
- Når blandingen bliver lunken blandes gær, æg, sukker, salt og vaniljesukkeret i
- Lad det hvile i ca. 5 minutter
- Kom blandingen op i en stor skål og tilsæt melet
- Ælt dejen sammen i ca. 5 minutter
- Stil dejen til at hæve i ca. 1½ time til dobbelt størrelse
- Imens den hæver, laves cremen (se nedenfor)
- Del dejen i to stykker
- Rul hvert stykke ud så det er ca. ½ cm tykt
- Skær nu “pladen” ud i ca. 8 kvadratiske stykker
- Placer en spiseskefuld af cremen midt på hvert stykke
- Forbered en eller to bradepande med bagepapir
- Fold bollerne sammen om cremen og placer dem med samlingen nedad på bradepanden
- Bollerne skal nu hæve i ca. 1 timer
- Bag dem 15 minutter på 200 grader i en forvarmet ovn
- Bollerne skal afkøles på en bagerist i mindst 15 minutter, inden de må spises
- Velbekomme!
Ingredienser – creme
- 1 tsk vaniljesukker
- 1 æg
- 2 spsk sukker
- 2 spsk Maizena
- 3 dl mælk
Fremgangsmåde – creme
- Pisk æg, sukker, maizena og vaniljesukkeret sammen i en lille skål
- Kom mælken i en gryde og sæt det til at varme op under omrøring
- Lige før mælken begynder at koge tilsættes æggeblandingen og der røres kraftigt rundt
- Fortsæt med at røre rundt mens kasserollen er på middel varme
- Når massen er stivnet, er den klar til brug
- Sæt cremen til side, indtil den er kølet af
- Den kan nu bruges i bollerne
For et halvt års tid siden var vi på en fantastisk tur til Lalandia med nogle rigtig gode venner. På den tur prøvede Signe blandt andet at lave bolcher i Monkey Tonky Land (legelandet). Det var hun rigtig glad for. Derfor har idéen om, at vi skule prøve det herhjemme ligget i mit baghoved lige siden. Da jeg derfor var i
Vi har et stykke tid været glade for en lang række forskellige variationer af risotto.Derfor var det nærliggende også at prøve at lave risotto af perlebyg: bygotto. Som sagt så gjort. Efter et par forsøg har vi fundet den rigtige fremgangsmåde til at få et godt resultat. Vi er alle ret vilde med det herhjemme. Selvom det er noget andet end en klassisk risotto, så kan jeg faktisk bedre lide bygotto, da der er lidt mere “bid” i den end en klassisk risotto.
I løbet af juleferien skulle der prøves lidt forskellige nye ting. Denne gang blev det til en indonesisk rendang med oksekød serveret med ris. For at lave retten var det nødvendigt med et besøg i et asiatisk supermarked (galangal rod og citrongræs var svært at finde). Et inspirerende besøg i en butik, der har alt hvad jeg får brug for på min tur rundt i det asiatiske køkken i de kommende år.