Chili Cheese Balls

Chili Cheese BallsChili Cheese Balls har længe været en af mine favoritter som en lille appetizer, når jeg er på café. Det har aldrig rigtigt slået mig at jeg da bare kunne lave dem selv derhjemme.

Efter et par forsøg er det dog gået op for mig, at det smager afsindigt godt og er super nemt at lave.

De skal spises mens de er varme, for at det smager ordentligt.

/Dann

Ingredienser

  • 40 gram hakket syltet jalapeñochili
  • 175 gram cheddarost
  • 1/4 tsk salt
  • 1/4 tsk stødt peber
  • 2 æg
  • 2 dl Rasp
  • 1,5 dl mel
  • Olie til friturestegning

Fremgangsmåde

  1. Riv eller hak osten
  2. Hak chilien fint
  3. Kom begge ingredienser op i en skål
  4. Tilsæt salt og peber
  5. Bland godt
  6. Forbered et skærebræt til at have kuglerne på
  7. Rul kugler ud af blandingen. Der skal være ca. 15 stk. (Varm eventuelt skålen lidt op, hvis det ikke kan samles i kugler)
  8. Slå 2 æg ud i en dyb tallerken og pisk dem sammen
  9. Hæl mel op i en anden tallerken
  10. Hæl rasp op i en tredje tallerken
  11. Giv kuglerne en dobbelt panering (rul først i mel, derefter i æg, så rasp, æg og sidst rasp igen)
  12. Kuglerne kan nu eventuelt fryses ned
  13. Steg kuglerne ad et par omgange i en forvarmet fritureolie på 175 grader
  14. Lad kuglerne dryppe af på fedtsugende papir eller køkkenrulle
  15. Serveres straks
  16. Velbekomme

 

Lignende indlæg

  • Hjemmelavede pomfritter der smager bedre end på en restureant

    Signes livret har i et stykke tid været pomfritter. Derfor har jeg også haft ønsket om, at vi kunne lave dem derhjemme. Det er selvfølgelig nemt at købe en pose frosne pomfritter og varme dem i ovnen. Men det giver ikke den helt rigtige fornemmelse af en sprød overflade, der knaser samtidig med, at der…

  • Romesco sauce

    Romesco sauce er en glimrende dip eller smagsgiver i en burger eller lignende. Dens klassiske smag af røget peberfrugt er ikke til at tage fejl af. Dertil kan metoden jo varieres i det uendelige til at lave alle mulige smagskombinationer. Det er både nemt og hurtigt at lave, og så smager det godt. Kan klart…

  • Gammeldags fastelavnsboller

    Det er fastelavn. Hvad er mere naturligt til fastelavn end fastelavnsboller? For os hænger de to ting i hvert tilfælde tæt sammen. Derfor skulle der også bages fastelavnsboller herhjemme. Efter en del søgen frem og tilbage på internettet fik jeg sammensat min egen opskrift, som jeg gerne ville prøve. Resultatet blev heldigvis godt, så det…

  • Champagne granite

    Champagnegranite er en fantastisk opfrisker mellem retter eller en lille før dessert. Det er overdådigt og dyrt, men smager altså fantastisk. Vi laver den fra tid til anden som overgang mellem retter når det er det store arsenal der skal findes frem. /Dann Ingredienser 7 dl champagne 3 dl vand 200 g sukker 1 stk….

  • Herregårdskage

    Da Dann havde fødselsdag i sidste uge, ønskede han at få herregårdskage til kaffen. Det er nemlig hans yndlingskage. Det skulle han da selvfølgelig have så. Jeg ledte derfor efter en opskrift på nettet og fandt en, der så rimelig nem ud. Derfor gik jeg i gang med at lave kagen tirsdag eftermiddag, mens Signe…

  • Cannelloni

    Det var ved at være lidt tid siden, at pastamaskinen havde været ude af skabet. Derfor besluttede vi os for, at der skulle prøve noget nyt her i weekenden. Det skulle være pasta tilberedt i ovnen. Det skulle være cannelloni. Heldigvis er der ikke langt fra tanke til madlavning, så vi fik købt det nødvendige…