Varme hveder

Varme hvederHerhjemme er vi rigtig glade for varme hveder. Desværre er traditionen omkring dem, at de kun sælges (og spises) dagen før store bededag. Når man nu kan lide varme hveder, så er det lidt ærgerligt, at det kun er en gang om året muligheden byder sig. Derfor besluttede jeg for noget tid siden, at jeg skulle lære at bage hveder. Det viste sig heldigvis at være ret let. Den opskrift jeg har fået sat sammen kræver heller ikke at de hæver natten over, så det er muligt at lave varme hveder i løbet af en helt normal dag.

Resultatet af bagværket har været varierende indtil jeg fik skudt mig ind på nedenstående opskrift. Den smager tilgengæld lige som den skal. Nedenstående opskrift er til 8 stk. Vi har prøvet en enkelt gang at lave dem dobbelt så store, og det fungerede faktisk meget godt synes jeg, mens Lene ikke var helt så imponeret (det var jo ikke autentisk).

Vi har allerede lavet varme hveder et par gange siden store bededag, og vi kommer til at gøre det igen, inden det bliver store bededag næste gang.

/Dann

Ingredienser – 8 stk.

  • 500 gram hvedemel
  • 9 gram stødt kardemomme
  • 1 dl vand
  • 1½ dl mælk
  • 30 gram sukker
  • 30 gram smør
  • 1½ tsk salt
  • 10 gram gær / 2-3 gram tørgær
  • 1 æg

Fremgangsmåde

  1. Hæld melet op i en stor skål
  2. Tilsæt kardemommen og bland det godt sammen
  3. Find en kasserolle frem og kom vand, mælk, sukker, smør og salt heri
  4. Varm kasserollen op på svag varme indtil smørret er helt smeltet
  5. Rør godt rundt i det så salt og sukker er helt opløst
  6. Lad kasserollen køle af til indholdet er lunken og “fingervarmt”
  7. Opløs gæren i væsken
  8. Hæld væsken over i skålen og slå ægget ud heri
  9. Ælt det hele godt sammen i ca 5. minutter
  10. Lad det hæve ved stuetemperatur til dobbelt størrelse (tager ca. 1½ time)
  11. Rul dejen ud til en lang pølse
  12. Skær 8 lige stor stykker ud af pølsen
  13. Form de enkelte stykker til boller og kom den på en bageplade. Det er vigtigt, at de står så relativt tæt sammen, at bollerne hæver sammen til sidst
  14. Lad nu bollerne hæve ved stuetemperatur under et klæde til dobbelt størrelse (tager ca. 2½ time)
  15. Bag bollerne i en forvarmet ovn på 220 grader i 12 minutter
  16. Lad dem afkøle på en bagerist, når de kommer ud af ovnen
  17. Velbekomme – hvederne er nu klar til at blive ristet

Lignende indlæg

  • Rosti klatter

    Rosti er en ganske glimrende måde at servere kartofler på. Hvis de laves i mindre størrelser (tænk frikadeller), så bliver de bare endnu bedre. Her er en omgang sprøde, bløde og velsmagende kartofler, der passer perfekt til en god sovs og noget godt kød. Kan varieres med andre ingredienser, så som rodfrugter, rødløg og meget…

  • Kartofler i fad

     Jeg er rigtig glad for hasselback kartofler og er også rigtig glad for flødekartofler. Da jeg derfor så et billede af en kombination af de to, var jeg helt solgt. Det måtte prøves, og efter et par gange fandt jeg frem til en rigtig god overskrift, der består af sprøde kartofler på toppen og flødesovs i bunden….

  • Milkshake (med vanilje)

    Milkshake er og bliver en klassiker. Den er utrolig nem at lave og kan varieres i det uendelige. Denne opskrift kræver en Bamix håndblender, men den burde også kunne laves på en almindelig blender. /Dann Ingredienser 200 ml kold skummetmælk 130 gram vaniljeis 1 knivspids vaniljesukker Fremgangsmåde Kom skummetmælken op i et stort blenderglas Tilsæt…

  • Brunede kartofler

    Brunede kartofler er klassisk tilbehør til julemiddagen hos os. Der bliver spist mange af dem, men det er en tradition at skulle have de søde, karamelliserede kartofler på bordet. De er ret nemme at lave, så det er bare om at klø på den ene gang om året. /Dann Ingredienser 85 g sukker (1 dl)…