Rosinboller

RosinbollerSigne er rigtig glad for boller helt generelt. Når vi spiser boller derhjemme, så er det vigtigt, at der er “smør på”. Hvis der så også kan være rosiner i bollerne, ja så er lykken næsten gjort. Derfor har jeg gået og kigget lidt på, hvordan jeg kunne lave rosinboller, og efter et par forsøg har vi fundet frem til en opskrift, som falder i god jord herhjemme.

Og når vi nu er ved boller, så har Signe lært at de i Føtex og Bilka giver en gratis bolle til børn, når man handler ind der. Det betyder, at hun altid spørger pænt efter en bolle, når vi går forbi bageren i et supermarked. Som regel får hun en – uagtet om det nu lige er Dansk Supermarked eller ej. De boller Signe helst vil have er uden tvivl rosinboller.

Det passede den lille pige rigtig godt at få lov til at spise rosinboller herhjemme. For mit vedkommende, så glæder jeg mig rigtig meget til, at Signe skal være med til at lave dem i fremtiden…. og det er helt sikkert noget vi kommer til at lave mange gange fremover. Det er både hurtigt og nemt.

/Dann

Ingredienser

  • 2½ dl letmælk
  • 40 gram frisk gær
  • 50 gram smør
  • 6 gram salt
  • 550 gram hvedemel
  • ½ tsk kardemomme
  • 1 knivspids vaniljesukker
  • 1 dl rosiner
  • 3 æg

Fremgangsmåde

  1. Sæt rosinerne i blød i vand (vandet skal dække rosinerne)
  2. Bland mel, kardemomme og vaniljesukker i en skål
  3. Varm mælken op til den er lunken
  4. Bland smør og gær i mælken
  5. Bland 2 æg ind i dejen
  6. Ælt dejen i 5 minutter
  7. Lav dejen om til en kugle og lad den hæve tildækket i en time ved stuetemperatur
  8. Hæld vandet fra rosinerne
  9. Ælt rosinerne ind i dejen
  10. Del dejen i otte lige stor klumper
  11. Forbered en bageplade med bagepapir
  12. Form hver klump til en bolle og placer den på bagepapiret
  13. Lad bollerne hæve til dobbeltstørrelse
  14. Pisk det sidste æg sammen
  15. Brug det piskede æg til at pensle hele overfladen af bollerne
  16. Bag dem straks i en forvarmet ovn på 220 grader i 6 minutter indtil de bliver gyldne
  17. De skal hvile mindst 15 minutter, når de kommer ud af ovnen
  18. Velbekomme!
  1. Bland mel, kardemomme og vaniljesukker i en skål

Lignende indlæg

  • Hjemmelavet kartoffel chips

    En sjælden gang imellem laver vi hjemmelavede kartoffel chips hos os. Hjemmelavede kartoffelchips er noget helt andet end dem man køber i butikkerne. De smager bare bedre, specielt hvis de serveres varme fra ovnen eller panden. Det kan varmt anbefales – både som en lille snack eller som en del af en tapas anretning. Det…

  • Rødvinssauce med fond

    Min favorit rødvinssauce er Bleekers Rødvinssauce, som har en helt speciel smag. Men når det skal være mere klassisk og basert på fond,så er det nedenstående ospkrift jeg finder frem. Lene synes den smager lidt for meget af rødvin, men for mig har saucen den helt rigtige balance af smagbar rødvin uden at være for…

  • Korma kylling karry

    Korma kylling er en dejlig krydret, men ikke stærk karry ret. Den kan spises af alle og er nem at lave. Serveres med ris og brød. Forberedelsen kan med fordel laves om morgenen og færdiggørelsen om aftenen. Skal der spares mere tid om aftenen, kan løget laves på forhånd også. Det kan eventuelt blendes, hvis…

  • Tiramisu

    I løbet af vores sommerferie fik jeg lovet Lene, at jeg ville prøve at lave  et par desserter til hende. En af de rigtig gode, vi fik på vores seneste tur til Rom, var Tiramisu. Derfor var det helt naturligt, at dette var en af de ting, der skulle prøves. Det er blevet til en…