Skumfiduser

Skumfiduser

Skumfiduser. Mere skal der vel ikke siges? Det er ret nemt at lave, tager noget tid (men det meste er ventetid) og så smager det godt.

Et sikkert hit at spise eller til at smelte over et bål.

Opskriften kan varieres i det uendelige med smag og farver (som med bolcher) der tilsættes efter 1-2 minutter i mikseren.

/Dann

Ingredienser

  • 1 dl vand
  • 400 gram sukker
  • 1 stang vanilje
  • 20 blade husblas
  • 150 gram flormelis
  • 1 knivspids salt
  • Koldt vand (til udblødning af husblas)
  • 150 g glukose sirup

Udstyr

  • Sukkertermometer
  • Bordmikser

Fremgangsmåde

  1. Kom husblas bladene i blød i koldt vand. De skal have mindst 30 minutter
  2. Skær en vaniljestang over på den lange led
  3. Skrab vaniljekornene af
  4. Kom vand, glukose sirup, sukker, vaniljekorn og salt op i en gryde
  5. Når husblassen er klar varmes gryden op til 115 grader
  6. Hæld blandingen op i en skål i mixeren
  7. Kør mixeren på 4/5 hastighed (indkøring over 2 minutter) med piskeværktøjet
  8. Efter ca. 15 minutter bliver blandingen stiv (som når æggehvider piskes)
  9. Mens der piskes drysses der med en si flormelis i bunden af en bradepande
  10. Når massen er klar kommes den over i brandepanden og fordeles jævnt
  11. Drys flormelis (igen med en si) hen over blandingen
  12. Stil den til side i minimum 5 timer, men gerne natten over
  13. Tag skumfiduspladen ud af bradepanden (klistrer fast, så brug hænderne til siderne)
  14. Kom pladen op på et skærebræt
  15. Brug en pizzaskærer til at skære skumfiduserne ud
  16. Vend de enkelte stykker i flormelis, så de ikke klistrer
  17. Skumfiduserne er nu klar og kan spises straks eller gemmes i en lufttæt beholder
  18. Velbekomme!

Lignende indlæg

  • Popcorn

    Hvad er en hyggelig filmaften uden hjemmelavede popcorn? Hos os er det en vigtig del af en hyggelig filmaften. De er hurtige at lave og smager rigtig godt. Skal der være lidt variation, så kan der tilsættes forskellige krydderier sammen med saltet. /Dann Ingredienser 1 spsk stegekombo (eller olie) 1 dl majskorn til popcorn 1…

  • Bacon (bagt i ovn)

    En nem måde at lave bacon på, er at gøre det i ovnen, så tiden på komfuret kan bruges på andre ting, når den perfekte brunch skal forberedes. Det er nemt, hurtigt og med ingen opvask. /Dann Ingredienser Baconskiver Fremgangsmåde Forbered en bageplade med bagepapir Kom den enkelte skive af bacon på bagepladen, så den…

  • Grøntsagsfond

    Fond er blevet en fast del af vores køkken herhjemme. Det bliver lavet i weekenden, kommes i fryseren og bliver så ellers brugt i alt, hvor det virker fornuftigt. Det smager fantastisk og er faktisk ret nemt at lave. Vi laver typisk 3-4 forskellige typer fond, alt efter humør og tid. Denne gang er tiden…

  • Hindbærsnitte

    Hindbærsnitter og trøfler var mine favoritkager, da jeg var barn – og er det faktisk stadig. Det var derfor nærliggende, at mine eksperimenter udi de søde sager skulle komme omkring hindbærsnitter. Efter en del søgen på nettet kom jeg frem til en kombination af mange opskrifter, som virker rigtig godt for mig. Resultat blev godt. Alle…

  • Grissini

    Til Signes fødselsdag skulle jeg lave en masse forskellige mad. En af tingene havde jeg besluttet skulle være grissini. Signe er helt vild med saltstænger, så jeg tænkte om ikke hun også ville være vild med grissini. Det var hun heldigvis. Jeg lavede to slags. En med salt og oregano og en uden noget ekstra…