Rød dahl med linser og majs

Rød dahl med linser og majsFor et stykke tid siden stødte jeg på begrebet dahl i et TV-program. En ret jeg måtte lære mere om og prøve. Det viste sig at dahl i bund og grund er en krydret ret med linser. Det er en ret, der kan varieres i det uendelige, og vi har allerede prøvet en lang række forskellige slags med både forskellige slags linser og forskellige slags ingredienser (så som kartofler, gulerødder og lignende).

Den korte udgave er, at det smager skønt og er ret nemt at lave. Eller rettere, så kan det gøres nemt at lave. Det er min erfaring, at en god dahl skal have både en god krydderiblanding og en god start med en smagfuld krydderpasta. En del eksperimenter har givet en god opskrift herpå. Det tager i hvert tilfælde en times tid at lave denne krydderpasta og krydderiblanding. Når først det er gjort, så kan Dahl laves på en time. Heldigvis er det muligt at fryse krydderpastaen ned og gemme de tørrede krydderier, som alle andre stødte krydderier. Opskriften på disse to ting følger nedenfor i mængder, der er store nok til at lave fem omgange dahl. Med denne forberedelse er det super hurtigt at lave på en hverdag.

Nedenfor følger en opskrift på en god “grund dahl” der kan varieres i det uendelig – selvom det ikke er nødvendigt. Vi har tit “bare” lavet denne. Lene synes det smager rigtig godt, så dahl er hermed blevet en fast del af vores madplan herhjemme.

/Dann

Ingredienser – Dahl

  • 1 spsk dahl krydderiblanding
  • 2 store spsk (75 gram) dahl krydderpasta
  • 170 gram røde linser
  • 80 gram majs
  • 1 L vand
  • 1 løg
  • 2 ds (800 gram) hakkede tomater
  • 1 cm frisk ingefær
  • 3 spsk olie

Fremgangsmåde – Dahl

  1. Lav dahl krydderpasta og krydderiblanding, hvis det ikke allerede er lavet
  2. Skræl og riv ingefæren
  3. Skræl og hak løget
  4. Blend tomaterne
  5. Varm en stor gryde op til høj varme
  6. Tilsæt olien og vent til den bliver varm
  7. Svits løgene i ca. 4 minutter til de bliver klare
  8. Tilsæt ingefær, krydderiblanding og rør rundt
  9. Efter 1 minut tilsættes krydderpastaen
  10. Vent yderligere 1 minut og tilsæt tomaterne
  11. Når det er begyndt at simre tilsættes 1 L vand
  12. Når det er begyndt at simre skrues ned på lav (3/9) varme
  13. Tilsæt nu linserne og majsene
  14. Dahl’en kan servers straks
  15. Velbekomme!

Krydderpasta samt krydderiblanding til DahlIngredienser – Dahl krydderpasta

  • 1½ cm frisk ingefær
  • 1 tsk salt
  • 3/4 dl olivenolie
  • 1 tsk sort peber
  • 1 tsk korianderfrø
  • 1 tsk gule sennepsfrø
  • 2 stk stjerneanis
  • 1 tsk nelliker
  • 1 kanelstang
  • 1 spsk kardemommekapsler
  • 1 spsk spidskommen
  • 2 tsk gurkemeje
  • 1 spsk chiliflager
  • 1 rød frisk chili
  • 1 løg
  • 4 kinesiske hvidløg
  • 4 laurbærblade
  • 1 dåse (400 ml) hakkede tomater

Fremgangsmåde – Dahl krydderpasta

  1. Blend tomaterne
  2. Skræl og hak løg og hvidløg
  3. Hak den friske chili (inkl. kernerne)
  4. Kom løg, hvidløg og den friske chili op i en minihakker og  “blend” det til en fin blanding
  5. Rist de hele krydderier (stjerneanis, nelliker, kanelstang, kardemommekapsler, spidskommen, chiliflager, sennepsfrø, korriander, sort peber)
  6. Kværn krydderierne i en krydderikværn
  7. Skræl og riv ingefæren
  8. Varm en pande op på høj (7/9) varme
  9. Hæld olivenolien op på panden og vent til den bliver varm
  10. Kom nu blandingen af løg, hvidløg og chili på panden sammen med laurbærbladene og svits det i ca. 4 minutter
  11. Kom nu de kværnede krydderier, ingefæren samt gurkemeje og salt på panden og rør godt rundt
  12. Skru ned på lavt blus (3/7)
  13. Tilsæt de hakkede tomaterne
  14. Lad nu blandingen koge ind til det fylder ca. halvdelen
  15. Krydderpastaen er nu færdig og kan fryses ned

Ingredienser – Dahl krydderiblanding

  • 2 tsk bukkehornfrø
  • 1½ spsk fennikelfrø
  • 1½ spsk korianderfrø
  • 1½ spsk hel spidskommen
  • ½ tsk hele nelliker
  • 1 stang kanel
  • 1 tsk kardemommekapsler
  • 1 tsk sort peberkorn

Fremgangsmåde – Dahl krydderiblanding

  1. Kom alle krydderierne på en pande og rist dem
  2. Kom krydderierne op i en krydderikværn
  3. Kværn krydderierne til de bliver stødte
  4. Krydderiblandingen er nu klar

Lignende indlæg

  • Oksekød ala rendang

    I løbet af juleferien skulle der prøves lidt forskellige nye ting. Denne gang blev det til en indonesisk rendang med oksekød serveret med ris.  For at lave retten var det nødvendigt med et besøg i et asiatisk supermarked (galangal rod og citrongræs var svært at finde). Et inspirerende besøg i en butik, der har alt…

  • Churros

    Churros er en spansk kage, der laves i frituren. Den er overraskende nem at lave og smager super godt. Kagen bliver næsten lavet som en fast del af ”menuen” når vi alligevel har frituren fremme. Ingredienser – churros 250 gram hvedemel 2 spsk oliven olie 1/2 tsk salt 400 ml vand 1,5 tsk bagepulver (fritureolie)…

  • Klaret smør

    Klaret smør er en vigtig ingrediens i mange ting. Vi bruger den i eksempelvis roux, stege kombo, bearnaise og meget andet. Det er utrolig nemt at lave, og kan laves på forhånd. På trods af at dette er en rigtig nem opskrift, så kommer den her, da det er en fast ingrediens i mange ting….

  • Bleekers Shawarma

    Den absolut bedste slags fast food jeg kender, er en shawarma. Der har derfor et stykke tid været en ambition om at lave noget lignende herhjemme. Efter først at have brugt nogle år på at finde den helt rigtige opskrift på chilisauce, var tiden kommet til kødet, og selvom det ikke er den helt samme,…

  • Kyskager

    Et af mine “sukker-minder” fra barndommen er kyskager. Jeg har siden lært, at det var marengs, men jeg husker ikke meget andet end at det var lykken, at få lov til at spise kyskager fra posen. De mange forskellige smage af sukker. Det var godt. Her i ferien kom jeg til at tænke på dem…

  • Syltet ingefær

    Syltet ingefær er mest kendt til brug ved Sushi, men det er en rigtig spændende frisk smag der kan bruges enten i eller som tilbehør til mange retter. Den er også nem at farve ved at tilsætte lidt eks. rødbedde eller lignende. Opskriften kan varieres ved tilsætelse af smagsgivere i eddiken/glasset. /Dann Ingredienser 80g ingefær…