Patatas bravas

Patatas bravasSigne er vild med pomfritter. Derfor var jeg også sikker på, at jeg skulle prøve at lave patas bravas, der er en spansk tapas ret, som reelt er små firkantede pomfritter med en god tomatsauce til. Det kan lyde lidt mærkeligt, men det smager fantastisk. Retten kan bruges både som en blandt mange tapas retter, men den kan også gøre det ud for et helt måltid.

Det har taget et par forsøg at ramme en opskrift, der virker. Det har handlet om, hvordan kartoflerne skulle laves. Skal de koges først? Skal de laves i ovnen? Spørgsmålene har været mange, men resultatet har været værd at vente på. Det er blevet til det som Signe kalder “mini pomfritter” og hun nægter pure, at det her noget som helst med kartofler at gøre. Hun er helt vild med dem, og spiser altid helt op, hvilket er lidt af et særsyn ved andre ting. Lene er også rigtig glad for dem. Det er allerede blevet en klassiker herhjemme.

Retten er nem at lave, selvom det tager lidt tid, så det er helt sikkert blevet en del af vores madplanlægning, når vi har kartofler på menuen.

/Dann

Ingredienser – kartofler

  • 1,5 kg kartofler
  • 2 dl olie
  • 1 tsk salt

Fremgangsmåde – kartofler

  1. Start med at lave tomatsaucen, hvis den ikke allerede er lavet
  2. Skræl kartoflerne
  3. Skær dem i firkanter af ca. 2x2x2 cm størrelse
  4. Varm en stor pande op til høj varme (7½/9)
  5. Hæld olien på panden
  6. Når olien er varm tilsættes alle kartoflerne til panden
  7. Steg kartoflerne i ca. 45 minutter, hvor de vendes jævnligt
  8. Tag kartoflerne af panden og lad dem dryppe lidt af
  9. Drys saltet ud over kartoflerne og vend dem rundt i en skål
  10. Kartoflerne er nu klar til servering – og skal helst serveres straks
  11. Velbekomme!

Ingredienser – tomatsauce

  • 1 tsk stødt paprika
  • 1 spsk oregano
  • 1 knivspids stødt kanel
  • 1 tsk eddike
  • ½ tsk salt
  • ½ tsk stødt peber
  • 1 dåse (400 ml) flåede tomat
  • 1 tsk sukker
  • 2 fed hvidløg
  • 1 løg
  • 1 spsk olie

Fremgangsmåde – tomatsauce

  1. Skræl og hak løget fint
  2. Skræl og hak hvidløget
  3. Varm en kasserolle op til middel (6/9) varme
  4. Blend tomaterne
  5. Kom løgene op i og svits dem i 1 minut
  6. Tilsæt hvidløgene og rør kraftigt rundt
  7. Kom paprika og kanel op i gryden og rør rundt
  8. Skru ned på svag (2½/9) varme
  9. Tilsæt de øvrige ingredienser og rør godt rundt
  10. Lad saucen simre i minimum 45 minutter, men gerne længere på lav (1½/9) varme
  11. Sovsen er nu klar til servering eller den kan kommes i køleskabet for at blive genopvarmet
  12. Velbekomme!

Lignende indlæg

  • Kartofler i fad

     Jeg er rigtig glad for hasselback kartofler og er også rigtig glad for flødekartofler. Da jeg derfor så et billede af en kombination af de to, var jeg helt solgt. Det måtte prøves, og efter et par gange fandt jeg frem til en rigtig god overskrift, der består af sprøde kartofler på toppen og flødesovs i bunden….

  • Kraftig vinter tomatsuppe

    Supper er en fast del af vores madplanlægning herhjemme. Den klassiske tomatsuppe herhjemme er hurtig og nem. I løbet af de seneste måneder er den blevet suppleret med en tomatsuppe, der får tilført en masse smag fra hjemmelavet mørk kyllingefond. Det bringer smagen til et helt nyt niveau. Resultatet er en helt fantastisk kraftig velsmagende…

  • Deviled Eggs

    Djævelske æg er en hurtig og nem snack som tilbehør eller en starter til brunch. Kan anbefales, hvis der er behov for en hurtig ret. /Dann Ingredienser 4 æg 1/2 tsk salt 1 tsk dijon sennep 1 knivspids tabasco ½ tsk peber 1 tsk mayonnaise Paprika Flagsalt Fremgangsmåde Varm en gryde vand op til vandet…

  • Boller i karry

    Boller i karry er nærmest indebegrebet af en klassisk ret. Alligevel viste den sig ikke at være helt så nem at lave for os, som vi troede. Faktisk har det taget en hel del forsøg at ramme denne opskrift. Det har primært været saucen, der har været svær at få lavet helt rigtig. Heldigvis er…

  • Grov sennep

    Sennep er en ingrediens som jeg først i løbet af de sidste år har fået øjnene op for. Indtil da har jeg brugt sennep som tilbehør til mad på samme måde som en sovs. Men siden jeg første gang lavede vindaloo-pasta, har jeg brugt sennep til en del ting. Derfor måtte det også være tid…