Grahamsbrød

GrahamsbrødJeg kan rigtig godt lide at bage. Derfor eksperimentere jeg ofte med forskellige måder at bage på og med forskelige måder at lave dejen på. Denne gang er det blevet til et brød med grahamsmel og hvedemel. Resultat synes jeg smager rigtig godt og er en dejlig variation i forhold til et klassisk brød, der kun er med normalt hvedemel.

Dels som et forsøg og dels fordi det bare er sjovt, så har jeg bagt dejen på tre forskellige måder. For det første er den bagt i en gryde for at bevare fugten og give den en rund form. For det andet er det bagt i en brødform for at give det en klassisk franskbrøds form. For det tredje er det formet til et brød og bagt på en bagesten. Alle tre ting blev super gode. Når man husker at sprøjte vand ind i ovnen til de to sidste metoder, så synes jeg også at skorpen bliver super sprød. Jeg har ikke nogen præference for en af de tre metoder, men det er sjovt at gøre det lidt forskelligt.  Det eneste jeg kan bemærke er at det er meget nemmere at skære af det, der er formet som et franskbrød ved at blive bagt i en form.

Fremadrettet tror jeg at jeg skærer opskriften ned til 1/3 da der er tre brød gemt i denne opskrift. Men til en god brunch med gæster eller noget lignende er det en meget passende portion.

/Dann

 

 

Ingredienser

  • 300 gram grahamsmel
  • 1 dl surdej på hvede
  • 950 gram hvedemel
  • 8 dl vand
  • 15 gram gær
  • 2 spsk salt

Fremgangsmåde

  1. Kom vand, surdej og gær op i en skål
  2. Rør godt rundt så surdejen og gæren bliver helt opløst
  3. Lad det hvile i 5 minutter
  4. Tilsæt nu grahamsmelet og bland det rundt
  5. Tilsæt 500 gram af hvedemelet sammen med salt og bland det godt rundt
  6. Lad dejen hvile i 15 minutter
  7. Tilsæt resten af hvedemelet
  8. Ælt dejen i 10-15 minutter
  9. Form dejen til en kugle
  10. Sæt dejen til at hæve i en tildækket skål i køleskabet i ca. 12 timer
  11. Del dejen i tre lige stor dele
  12. Form hver del til et brød
  13. Lad brødet hæve tildækket i 3 timer
  14. Bag det på en af tre måde ved 250 grader i en forvarmet ovn
    1: I en gryde der er forvarmet i 30 minutter med låg og efterfølgende i 15 minutter uden låg ved 220 grader
    2: I en form hvor brødet hæver i. Bag det da i 25 minutter.
    3: På en bagesten i 25 minutter. Husk at sprøjte med vand
  15. Brødet skal køle af i mindst 15 minutter inden det kan serveres
  16. Velbekomme!

Lignende indlæg

  • Whiskysauce

    Whiskeysauce er en super hurtig og god sauce til specielt kartofler og oksekød. Den er et hit hos såvel store som små, og så er det altid sjovt at komme alkohol i maden 🙂 /Dann Ingredienser 100 gram smør 70 gram tomatpure 1 tsk sukker ½ tsk friskkværnet sort peber ½ tsk salt 2 tsk…

  • Hindbærcoulis

    Hindbærcoulis er en super god ”sovs” til desserter af næsten alle slags. God på alt fra panna cotta til chokoladekage. Bestemt anbefalsesværdig /Dann Ingredienser 250 gram hindbær(kan være frosne) 125 gram flormelis Vand Fremgangsmåde Kom hindbær og flormelis op i en beholder Blend det hele til det bliver en jævn masse Suppler evt. med vand,…

  • Marmelade (jordbær)

    Marmelade (eller styltetøj, der reelt bare betyder en lidt tyndere udgave af en marmelade) smager godt og er overraskende nemt at lave. Alle slags frugter kan bruges, og de kan være friske eller frosne. Det er slut med at vi køber vores eget marmelade derhjemme. Det er meget sjovere at lave vores eget. /Dann Specielt…