Hullet brød med ost og chili

Hullet brød med chili og ostI den seneste weekend var der tid til at prøve noget nyt brød. Denne gang skulle det være brød med ekstra ting i dejen. Typisk når jeg laver brød, så er det melet, hævningen og bagningen der står for alt smagen. Denne gang skulle der lidt mere til. Inspireret af en opskrift fra en bog og lidt søgen på nettet, så endte det med at jeg skulle lave brød med ost og chili. Når jeg alligevel var igang med eksperimenterne, så besluttede jeg mig for også at prøve en alternativ form til brødet. Det skulle nemlig skæres i så det fik huller.

Brødet var super nemt at lave, og tog ikke lang tid i forhold til, hvad det normalt tager, når jeg laver brød. Det var selvfølgelig ikke en overraskelse, da gær i store mængder kan gøre meget. Men at det smagte af så relativt meget grundet de ekstra ting i dejen var en overraskelse.

Smagen af brødet var fantastisk, og formen gjorde, at det var nemt at brække små stykker af, som kunne spises af os alle tre. Det var et stort hit både inden, under og efter maden for os alle tre. Det er et brød der hermed kommer på vores madplan som tilbehør til aftensmaden eller som et godt brød til en tapas-tallerken.

/Dann

Ingredienser

  • 40 gram gær
  • 30 gram sukker
  • 6 dl vand
  • 1 kg mel
  • 2 spsk salt
  • 200 gram ost (gerne gouda eller cheddar)
  • 1 spsk paprika
  • 1 frisk rød chili

Fremgangsmåde

  1. Kom vand, sukker og gær i en skål
  2. Bland ingredienserne til det er helt opløst,og lad det stå i ti minutter
  3. Bland mel i skålen og rør det rundt så det hele er “vådt”
  4. Lad blandingen hvile i 20 minutter
  5. Skyl og hak chilien i små stykker
  6. Bland salt, paprika, ost og chili i dejen
  7. Ælt dejen i 5-10 minutter
  8. Stil den til at hæve tildækket i ca. 60 minutter til dobbeltstørrelse
  9. Del dejen i to (eller fire, hvis brødene skal være mindre) stykker
  10. Rul dejen ud i aflange rektangler (må gerne have en spids)
  11. Forbered to bageplader med bagepapir
  12. Skær slidser gennem dejen fra lidt før toppen til lidt før bunden
  13. Kom brødene over på bagepladerne. Træk eventuelt lidt i dejen så hullerne bliver tydelige at se
  14. Lad brødene hæve tildækket i en time
  15. Bag dem i 25 minutter i en forvarmet ovn på 220 grader
  16. Brødene skal køle af i mindst 10 minutter
  17. Velbekomme!

Lignende indlæg

  • Hindbærsnitte

    Hindbærsnitter og trøfler var mine favoritkager, da jeg var barn – og er det faktisk stadig. Det var derfor nærliggende, at mine eksperimenter udi de søde sager skulle komme omkring hindbærsnitter. Efter en del søgen på nettet kom jeg frem til en kombination af mange opskrifter, som virker rigtig godt for mig. Resultat blev godt. Alle…

  • Butter Chicken

    Butter Chicken er en klassisk og utrolig velsmagende indisk karry ret. Serveres med fordel sammen med ris og godt brød. Retten kan sagtens laves på en hverdag, da lagen kan forberedes om morgenen og resten om aftenen. /Dann Ingredienser – forberedelse af kylling 300 gram græsk yoghurt (2%) 2/3 tsk chiliflager 1½ tsk stødt koriander…

  • Chili Cheese Balls

    Chili Cheese Balls har længe været en af mine favoritter som en lille appetizer, når jeg er på café. Det har aldrig rigtigt slået mig at jeg da bare kunne lave dem selv derhjemme. Efter et par forsøg er det dog gået op for mig, at det smager afsindigt godt og er super nemt at…

  • Risengrød

    “Det er risengrød”. Sådan starter en julesang, som Signe nærmest kender uden ad. Ikke fordi hun har set noget af den julekalender (Nissebanden), men fordi hun er helt vild med risengrød. For os er det en ret, der bare “skal” spises mindst en gang i løbet af december. Det er på en eller anden måde…

  • Hvidløgsflutes (2 stk.)

    Lige siden jeg første gang lavede hjemmelavede flutes, har jeg haft lyst til at prøve at lave mine egne hvidløgsflutes. Jeg har tænkt lidt over, hvordan man gør det. De frosne hvidløgsflutes man køber i supermarkederne har hvidløgssmør i sig, men jeg endte alligevel med en lidt anden løsning. Der blev nemlig blandet hakket hvidløg…

  • Julesennep (simpel)

    Julesennep er her i en meget simpel udgave blot en sennep, der er sødet med rigeligt brun farin. Det kunne sagtens gøres mere avanceret i smagen ved at tilsætte kanel, nelliker eller lignende…. Men for os er simpelt bedst i dette tilfælde. Det passer til hele julefrokosten. /Dann Ingredienser 50 gram gule sennepsfrø 50 gram…

En kommentar

Der er lukket for kommentarer.