Frost pizza

Frostpizza er en hurtig og nem løsning på aftensmad i en travl hverdag. Men hvorfor købe den, når man selv kan styre kvaliteten og ingredienserne? Her kommer vores udgave af frostpizza.
⏱️ Tidsforbrug: 24 timer✍️ Forfatter: Dann Bleeker Pedersen
Ingredienser
- Se opskriften på pizza på bagesten
Fremgangsmåde
- Følg opskriften på at lave en pizza indtil dejen er formet til en pizzabund
- Bag nu pizzabunden i en ovn på en bagesten ved høj (250 c) varme i 2 minutter. Dette skridt er vigtigt for at bunden ikke bliver for blød af saucen og for at den kan holde sin form i fryseren
- Ta bunden ud af ovnen og lad den køle ned på en bagerist
- Kom nu sauce og alle andre toppings på. Det er vigtigt, at saucen ikke vildt flydende (kog den eventuelt lidt ind)
- Klip bagepapir ud så det passer til bunden af pizzaen
- Kom pizzaen i fryseren på bagepapiret (den skal ikke pakkes ind i madfilm endnu)
- Efter ca. 4 timer er pizzaen så frossen, at den kan tages ud og pakkes ind i film (så den ikke får frostbid)
- Pizzaen kan holde sig i 2-4 måneder, men det har vi aldrig prøvet. De bliver spist før
- Varmes op i ca. 10 minutter ved høj varme i en forvarmet ovn
- Pizzaen er nu klar til servering
- Velbekomme!