Hjemmelavet groft pasta med tomatsauce

Hjemmelavet groft pasteI aften skulle vi for anden gang have hjemmelavet pasta. Sidste gang lavede vi det med rent hvidt mel, så denne gang skulle det være groft mel og derved også groft pasta.

Det kom til at smage ret godt (ifølge Lene), så nedenfor følger opskriften hvis andre har lyst til det. Det tager ca. 1½ time at lave. For mig er det super hyggeligt at bruge tid på at lave mad på denne måde, så jeg nyder at bruge tiden på det.

/Dann

Ingredienser

  • 400 gram mel (200 gram groft, 200 gram hvidt) – gerne durum. Brug evt. rent hvidt mel hvis pastaen skal være hvid.
  • Et par spsk olivenolie
  • En spsk salt
  • 3 æg

Fremgangsmåde

  1. Hæld melet ud i en skål eller form en kegle på bordet
  2. Tilføj salt til melet, og vend det hele sammen
  3. Lav et hulrum i melet og slå æggene ud deri
  4. Tilføj olien til hulrummet med æggene
  5. Pisk æggene så det bliver ensfarvet (brug en gaffel)
  6. Ælt det hele sammen ved stille og roligt at tage fat i mere af melet. Hvis det kniber med at få det til at hænge sammen så tilsæt en eller to spsk mælk
  7. Når det er en samlet masse skal det æltes godt og grundigt i ca. 10 minutter
  8. Kom dejen i køleskabet i en halv times tid. Husk at lukke helt tæt om dejen da den ellers mister sin fugtighed
  9. [ Mens dejen er i køleskabet laves en tomatsovs – beskrives ikke her ]
  10. Del dejen op i tre klumper og rul den så tynd som du ønsker pastaen skal være. Husk at den vokser med 50-80% når den bliver kogt
  11. Rul dejen sammen til nogle “rør”
  12. Skær rørene op på den korte led
  13. Rul dem ud og kom dem i en bunke
  14. Når de alle er rullet ud kommes de i kogende vand (der er tilsat lidt salt) og koges i ca 5 minutter
  15. Der er andre fremgangsmåder når dejen er klar. Det kunne være en pastamaskine, men det kunne også være forme til småkager eller meget meget andet.
  16. Server mens pastaen er frisk

P.S. Tidligere lavede vi dejen udelukkende med hvidt mel. I det tilfælde så retten ud som nedenfor.
Hjemmelavet pasta med tomatsauce

Lignende indlæg

  • Foccacia

    Jeg vil rigtig gerne lære mere om at bage forskellige slags brød. Selvom det smager skønt med friskbagt franskbrød, så kan det også blive lidt ensformigt. Derfor er der også dukket en bog om bagning op på min ønskeseddel til jul. Det skal dog ikke stoppe mig for at søge på nettet for at lære….

  • Kraftig vinter tomatsuppe

    Supper er en fast del af vores madplanlægning herhjemme. Den klassiske tomatsuppe herhjemme er hurtig og nem. I løbet af de seneste måneder er den blevet suppleret med en tomatsuppe, der får tilført en masse smag fra hjemmelavet mørk kyllingefond. Det bringer smagen til et helt nyt niveau. Resultatet er en helt fantastisk kraftig velsmagende…

  • Tomatsuppe med nudler

    Lene har altid været ret glad for tomatsuppe. Derfor laver vi fra tid til anden noget tomatsuppe, som vi spiser med nudler. Vi plejer at købe noget fra Knorr, som vi så pifter lidt op. Sidste gang vi gjorde det blev jeg enig med mig selv om, at det da ikke kunne være så svært…

  • Citronfromage

    Citronfromage er en enkel, klassisk og alligevel super velsmagende dessert. På trods af det er det først i løbet af de sidste 18 måneder, at vi er begyndt at lave det herhjemme. Det er blevet til en spise, som Lene rigtig godt kan lide (specielt med flødeskum), og som vi alle er enige om står…

3 kommentarer

  1. Efter at have prøvet denne opskrift en del gange er jeg kommet frem til at fire æg er bedre end tre. Reglen må være 1 æg til 100 gram mel – forudsat at der ikke er andre “våde” ingredienser i dejen selvfølgelig.

    vh
    Dann

  2. Skal det være grøn pasta med spinatsmag, så er fremgangsmåden næsten den samme.

    Pr. 100 gram mel skal påregnes ca. 40 gram spinatblade.

    1) Kog spinatbladene i et par minutter og lad dem dryppe af.
    2) Skær spinatbladene i meget små stykker
    3) Bland mel, æg, spinat
    4) Ælt det i minimum 5 minutter
    5) Lad det hvile i mindst 30 minutter
    6) Dejen er nu klar

    Den kan også tørres med stor succes.

Der er lukket for kommentarer.