Tzatziki

Tzatziki er græsk inspireret og vi får det, når vi skal have græske kartofler m.m. Det smager dog generelt super godt til at dyppe brød i. Det kan sagtens gemmes i køleskabet, men vær lige opmærksom på, at det smager mere af hvidløg, jo længere det står.
⏱️ Tidsforbrug: 3 t 30 min👤 Udbytte: Ca. 700 gram✍️ Forfatter: Dann Bleeker Pedersen
📝 Note: De små stykker agurker er noget jeg synes om, men bestemt ikke standard. Skal det være helt standard, så riv i stedet hele agurken, men brug så 1 spsk salt til de revne stykker.
Ingredienser
- 500 gram (½ liter) yoghurt naturel
- 1 agurk
- 1 fed hvidløg
- 1 tsk salt
- ½ tsk peber
- 1 spsk salt
Fremgangsmåde
- Hæld yoghurten op i to kaffefiltre og stil den til afdrypning i køleskabet mindst to timer før næste skridt. Der skal meget væde ud.
- Snit hvidløget meget fint
- Bland hvidløget i yoghurten
- Tilsæt 1 tsk salt og ½ tsk peber og bland sammen
- Skær agurken i to lige stor dele
- Første del af agurken rives til nogle meget små stykker
- De afrevne stykker presses så vandet løber fra dem – brug evt. noget køkkenrulle eller et viskestykke
- Bland de afrevne stykker i blandingen og rør godt rundt
- Tag den anden halvdel af agurken og skær den i nogle små stammer på ca. 3 ml x 3 ml x 20 ml.
- Drys 1 spsk salt ud over de små stykker agurk og lad det trække i ca. 5 minutter
- Bland nu agurkerne i yoghurten og du har noget tzatziki.
- Sæt til afkøling i køleskabet i mindst en times tid, men gerne en dags tid, inden brug (skal det bruges med det samme, skal der mere hvidløg i)
- Velbekomme!
Noter
De små stykker agurker er noget jeg synes om, men bestemt ikke standard. Skal det være helt standard, så riv i stedet hele agurken, men brug så 1 spsk salt til de revne stykker.