Tomatsuppe med nudler

Dette er den første suppe, som Dann gik i gang med. Han fik inspiration fra Knorr Tomatsuppe, men blev enig med sig selv om, at det kunne han gøre bedre.
Som sagt så gjort. Den smager godt.
Serveres med brød til og lidt basilikum på toppen.
⏱️ Tidsforbrug: 1 t👤 Udbytte: 2-3 personer✍️ Forfatter: Dann Bleeker Pedersen
Ingredienser
- 3 ds (800 gram) flåede tomater
- 8 dl vand
- 2 dl fløde eller mælk
- 1 løg
- 2 fed hvidløg
- 25 gram smør
- 2 kartofler
- 1 spsk salt
- 1 spsk peber
- 2 dl suppenudler
Fremgangsmåde
- Skræl og hak hvidløg, kartofler og løg
- Varm en sautepande op til middel (6/9) varme
- Smelt smørret på panden
- Kom løgene op på panden og lad dem stege i et par minutter
- Kom kartoflerne op på panden og steg dem med i 3-4 minutter
- Tilsæt hvidløget og steg det med i 1 minut
- Tilsæt tomaterne og lad dem koge med i 5 minutter
- Tilsæt vandet, salt og peber og lad det koge i minimum 1 time. Hvis suppen skal være mere tykflydende tilsættes mindre vand. På billedet er der tilsat 4 dl vand.
- Blend det hele fint i en blender (eventuelt af flere omgange for at det kan være der). Husk at passe rigtig godt på låget, når der er varme ting i blenderen. Den må aldrig fyldes meget op med kogende væske i
- Kom det hele i en ny gryde og varm det igennem
- Tilsæt suppenudlerne og lad dem koge med i 5 minutter
- Suppen er nu klar til servering
- Velbekomme!