Surdej

Surdej er en nødvendig ingrediens i en masse opskrifter på brød. Her er hvordan den laves og vedligeholdes.

Ingredienser

  • 20 g rugmel
  • 30 g grahamsmel
  • 50 g vand

Fremgangsmåde

Fremgangsmåde – til at lave surdejen

  1. Bland ingredienserne i et glas
  2. Kom låg på (må ikke være lufttæt grundet eksplosionsfare)
  3. Gennemfør genopfriskningen daglig til surdejen dels vokser i størrelse og dels bobler. Det tager nemt en uges tid
  4. Surdejen er nu klar og skal genopfriskes løbende
  5. Placer surdejen ved stuetemperatur, hvis den skal bruges løbende eller kom den i køleskabet, hvis der er lang tid til den skal bruges

Fremgangsmåde til at genopfriske surdejen mindst hver uge

  1. Fjern det meste af den eksisterende surdej
  2. Kom alle ingredienserne op i glasset med surdej
  3. Bland det hele rigtig godt
  4. Kom låg på (må ikke være lufttæt da der kan være eksplosionsfare)
  5. Genopfriskningen er gennemført

Fremgangsmåde til langtidsopbevaring

  1. Forbered en bageplade med bagepapir
  2. Smør surdejen ud i et tyndt lag på bagepapiret
  3. Kom bagepladen i ovnen (men tænd ikke ovnen)
  4. Efter en dags tid er surdejen helt tørret
  5. Knæk den nu i stykker og gem den i en lufttæt beholder
  6. Den skal genopfriskes et par gange, inden den er klar igen. Start med at blande den tørre surdej med vand i forholdet 1:1 efter vægt

Noter

Bruges køleskabet, så bliver den mere sur end, hvis den opbevares ved stuetemperatur.