Røræg

Røræg er en klassisk del af en brunch. Det er en super lækker måde at servere æg på, der kan varieres i det uendelige. Denne opskrift er den helt klassiske opskrift.
⏱️ Tidsforbrug: 20 min👤 Udbytte: 3-4 personer✍️ Forfatter: Dann Bleeker Pedersen
Ingredienser
- 7 æg (360 ml)
- 130 ml mælk
- 1 tsk salt
- ½ tsk friskkværnet peber
- 1 spsk olie
Fremgangsmåde
- Slå æggene ud i en skål
- Pisk æggene lidt sammen
- Pisk salt, peber og mælk ned i skålen
- Varm en pande op til middelhøj (6/9) varme
- Kom olien på panden
- Når olien er varm, hældes hele blandingen på panden
- Under løbende omrøring varmes æggene igennem til de bliver faste i konsistensen
- Panden tages af varmen
- Røræggen er nu klar til servering
- Velbekomme!