Rød dahl med linser og majs

Dahl er en krydret ret med linser. Den kan varieres i en uendelighed, men denne version er vi alle glade for. Den er rigtig nem at lave og hvis man laver krydderpastaen på forhånd og fryser ned, kan den laves på en hverdag.
⏱️ Tidsforbrug: 1 t 30 min👤 Udbytte: 3-4 personer✍️ Forfatter: Dann Bleeker Pedersen
Ingredienser
Dahl
- 1 spsk dahl krydderiblanding
- 2 store spsk (75 gram) dahl krydderpasta
- 170 gram røde linser
- 80 gram majs
- 1 L vand
- 1 løg
- 2 ds (800 gram) hakkede tomater
- 1 cm frisk ingefær
- 3 spsk olie
Dahl krydderpasta
- 1½ cm frisk ingefær
- 1 tsk salt
- 3/4 dl olivenolie
- 1 tsk sort peber
- 1 tsk korianderfrø
- 1 tsk gule sennepsfrø
- 2 stk stjerneanis
- 1 tsk nelliker
- 1 kanelstang
- 1 spsk kardemommekapsler
- 1 spsk spidskommen
- 2 tsk gurkemeje
- 1 spsk chiliflager
- 1 rød frisk chili
- 1 løg
- 4 kinesiske hvidløg
- 4 laurbærblade
- 1 dåse (400 ml) hakkede tomater
Dahl krydderblanding
- 2 tsk bukkehornfrø
- 1½ spsk fennikelfrø
- 1½ spsk korianderfrø
- 1½ spsk hel spidskommen
- ½ tsk hele nelliker
- 1 stang kanel
- 1 tsk kardemommekapsler
- 1 tsk sorte peberkorn
Fremgangsmåde
- Lav dahl krydderpasta og krydderiblanding, hvis det ikke allerede er lavet
- Skræl og riv ingefæren
- Skræl og hak løget
- Blend tomaterne
- Varm en stor gryde op til høj varme
- Tilsæt olien og vent til den bliver varm
- Svits løgene i ca. 4 minutter til de bliver klare
- Tilsæt ingefær, krydderiblanding og rør rundt
- Efter 1 minut tilsættes krydderpastaen
- Vent yderligere 1 minut og tilsæt tomaterne
- Når det er begyndt at simre tilsættes 1 L vand
- Når det er begyndt at simre skrues ned på lav (3/9) varme
- Tilsæt nu linserne og majsene
- Dahl’en kan serveres straks
- Velbekomme!
Fremgangsmåde til krydderpasta
- Blend tomaterne
- Skræl og hak løg og hvidløg
- Hak den friske chili (inkl. kernerne)
- Kom løg, hvidløg og den friske chili op i en minihakker og “blend” det til en fin blanding
- Rist de hele krydderier (stjerneanis, nelliker, kanelstang, kardemommekapsler, spidskommen, chiliflager, sennepsfrø, koriander, sort peber)
- Kværn krydderierne i en krydderikværn
- Skræl og riv ingefæren
- Varm en pande op på høj (7/9) varme
- Hæld olivenolien op på panden og vent til den bliver varm
- Kom nu blandingen af løg, hvidløg og chili på panden sammen med laurbærbladene og svits det i ca. 4 minutter
- Kom nu de kværnede krydderier, ingefæren samt gurkemeje og salt på panden og rør godt rundt
- Skru ned på lavt blus (3/7)
- Tilsæt de hakkede tomater
- Lad nu blandingen koge ind til det fylder ca. halvdelen
- Krydderpastaen er nu færdig og kan fryses ned
Fremgangsmåde til krydderblanding
- Kom alle krydderierne på en pande og rist dem
- Kom krydderierne op i en krydderikværn
- Kværn krydderierne til de bliver stødte
- Krydderiblandingen er nu klar