Pizza i bradepande

Denne slags pizza blev lavet, fordi vi ikke synes, at købepizza smagte særlig godt og desuden var det dyrt. Vi var overbevist om, at vi kunne gøre det bedre. Siden har vi faktisk aldrig købt pizza. Det her smager så meget bedre.
Fyldet er her peperoni, men der kan bruges mange forskellige varianter efter ens smag.
⏱️ Tidsforbrug: 1 t👤 Udbytte: 4 personer✍️ Forfatter: Dann Bleeker Pedersen
Denne opskrift stod i bogens Droppede opskrifter-kapitel.
Ingredienser
- 250 gram mel
- 1,25 dl vand
- 25 gram gær
- ½ tsk sukker
- ½ tsk salt
- 2 spsk (oliven)olie
- 1 ds (400 ml) flåede tomater
- 1 spsk oregano
Fremgangsmåde
- Lav en bunke med mel på bordet og lav et hul i midten (alternativt kommes melet i en skål)
- Varm vandet, så det bliver lunkent
- Bland gær, sukker, salt og olie i vandet (gøres i hullet i dejen)
- Ælt dejen sammen
- Lad den hæve i ca. 45 minutter (her kan der bruges koldhævning)
- Ælt dejen
- Brug en kagerulle til at rulle dejen ud på størrelse med en bradepande
- Placer dejen på bradepanden og lad den hæve i ca. 20 minutter
- Blend tomater og oregano
- Hæld blandingen ud på pizzabunden og spred den jævnt over det hele
- [ Kom diverse ingredienser på ]
- Pizzaen bages i 20 minutter ved 200 grader (forvarmet)
- Lad den hvile i et par minutter, hvorefter den serveres
- Velbekomme