Panna Cotta

En anden populær dessert herhjemme er panna cotta. Det er en italiensk dessert og kan laves med smeltet chokolade, lakrids, frugtfarve og meget mere. Vores yndlingssmag er dog en med citron. Den er frisk og blød. Skrællen fra en citron ligger i fløden, mens den varmes op og sies derefter fra.
⏱️ Tidsforbrug: 6 t👤 Udbytte: 3-4 personer✍️ Forfatter: Dann Bleeker Pedersen
Ingredienser
- 100 gram sukker
- 5 dl fløde
- 1 dl mælk
- 1 vaniljestang
- 4 blade husblas
Fremgangsmåde
- Kom fløde og mælk i en kasserolle
- Tænd for kasserollen på lav varme
- Kom husblassen i en skål med koldt vand
- Skær vaniljestangen op på langs og skrab kornene ud
- Kom kornene og vaniljestangen op i kasserollen
- Bland sukkeret i kasserollen
- Skru op for kasserollen på middelhøj varme
- Vent til væsken koger under omrøring og tag så kasserollen af varmen
- Tag husblassen op af skålen og pres dem sammen så vandet kommer ud
- Tilsæt husblassen til kasserollen og rør godt rundt
- Lad nu blandingen køle ned, mens der jævnligt røres rundt
- Når blandingen når stuetemperatur hældes den op i ramakiner (eller lignende, der kan serveres)
- Kom husholdningsfilm over den enkelte portion og kom dem nu i køleskabet
- Vent mindst 5 timer, men gerne til dagen efter
- Serveres straks ud af køleskabet
- Velbekomme!