Kyskager

Dann har gode minder om kyskager fra hans barndom, så dem skulle vi da prøve at lave. De skal have længe i ovnen, da de ikke tåler særlig høj varme. Her er der to smage: vanilje og kakao. De smager godt.
⏱️ Tidsforbrug: 1 t 30 min✍️ Forfatter: Dann Bleeker Pedersen
Ingredienser
- 3 spsk kakaopulver
- 1 vaniljestang
- 400 gram sukker
- ½ tsk sukker
- 150 gram æggehvider (4½ æggehvider)
Fremgangsmåde
- Lav vaniljesukker (skær vaniljestangen op på midten og skrab kornene ud. Kom kornene op i en morter sammen med ½ tsk sukker. Knus det sammen)
- Kom æggehviderne op i en ren skål
- Pisk dem på lav hastighed med en elpisker i ca. 2 minutter
- Skru op på fuld hastighed og tilsæt løbende sukkeret
- Når massen er blevet helt stiv deles den i to og kommes i hver sin skål
- I den ene skål tilsættes kakao’en og der piskes
- I den anden skål tilsættes vaniljesukkeret og der piskes
- Forbered to ovnplader med bagepapir
- Kom en blanding ad gangen i en sprøjtepose med en mellem åbning
- Sprøjt blandingen ud i små kys af ca. 2-3 cm i diameter på hver plade. Det er vigtigt, at de har samme størrelse, så de bager ens.
- Bag dem 65 minutter i en forvarmet ovn på 110 grader
- Lad dem køle af i ca. 10 minutter, inden de spises
- Velbekomme!