Kyllingefond, lys

Lys kyllingefond kan bruges til f.eks. suppe, risotto og lign. Denne opskrift er den klassiske version, der ovenikøbet er rimelig nem at lave. Det er bare at komme i gang, så der altid er lys kyllingefond i fryseren til en omgang suppe, risotto el. lign.

⏱️ Tidsforbrug: 2 timer👤 Udbytte: 800 ml✍️ Forfatter: Dann Bleeker Pedersen

Ingredienser

  • 400 gram kyllingelår
  • 1 blad selleri (50 gram)
  • 1 porre (60 gram)
  • 2 gulerødder (140 gram)
  • 2 løg (180 gram)
  • 2 hele nelliker
  • 1 tsk timian
  • 10 peberkorn
  • 1 1/2 L vand

Fremgangsmåde

  1. Vask bladselleri, porre og gulerødder og skær i mellemstore stykker
  2. Skræl løget og skær det i mellemstore stykker
  3. Kom kyllingelårene og vand op i en mellemstor gryde
  4. Kog op under høj (7/9) varme
  5. Lad den simre på lav (3/9) varme
  6. Skum løbende af
  7. Efter det meste skum er fjernet kommes alle de øvrige ingredienser i
  8. Lad det hele simre 1,5 timer
  9. Fonden er nu færdig på komfuret
  10. Hæld fonden gennem en si over i en skål
  11. Pres væsken fra grøntsagerne, så der ikke går noget til spilde
  12. Fonden er nu klar og kan gemmes i køleskabet et par dage eller fryseren i et par måneder. Eventuelt i passende portionsstørrelser (vi bruger 200 ml)
  13. Velbekomme!