Kraftig vinter tomatsuppe

Supper er en fast del af vores madplanlægning herhjemme. Den klassiske tomatsuppe herhjemme er hurtig og nem. I løbet af de seneste måneder er den blevet suppleret med en tomatsuppe, der får tilført en masse smag fra hjemmelavet mørk kyllingefond. Det bringer smagen til et helt nyt niveau. Resultatet er en helt fantastisk kraftig velsmagende suppe.
⏱️ Tidsforbrug: 1 time og 30 minutter👤 Udbytte: 2-3 personer✍️ Forfatter: Dann Bleeker Pedersen
Ingredienser
- 2 almindelige løg
- 2 gulerødder
- 1½ fed hvidløg
- ½-1 tsk salt
- ½ tsk peber
- ½ tsk paprika
- 70 gram tomatkoncentrat
- 1 ds (400 ml) flåede tomater
- ½ spsk eddike
- 400 ml. mørk kyllingefond
- lidt fedtstof til at stege i
Fremgangsmåde
- Skræl og hak løget
- Skræl og skær gulerødderne i fine stykker
- Skræl hvidløget og skær det i små stykker
- Blend de flåede tomater
- Varm en mellemstor gryde op til mellemhøj (6/9) varme
- Kom fedtstoffet i gryden
- Svits gulerødder og løg i 3-4 minutter
- Kom tomatkoncentratet i gryden og “brænd det af” i et minuts tid
- Tilsæt alle de øvrige ingredienser
- Skru ned på lav (2/9) varme
- Lad suppen simre i minimum en time
- Retten er nu klar
- Velbekomme!