Gul suppe med ingefær og kokosmælk

Dette er en fantastisk suppe, med masser af smag. Den skal opleves. Selv Signe spiste rigtig meget af den. Den er nem at lave, men skal simre i rimelig lang tid og skal også blendes, så der ikke er klumper i.
⏱️ Tidsforbrug: 1 t👤 Udbytte: 2-3 personer✍️ Forfatter: Dann Bleeker Pedersen
Ingredienser
- 2 cm frisk ingefær
- 1 stort løg
- 1 rød chili
- 1 fed hvidløg
- 270 ml kokosmælk
- 1 l vand
- 2 grøntsagsbouillon
- 2 dl røde linser
- 1 spsk koriander
- 1 spsk eddike
- 1 tsk peber
- ½ spsk olie til at stege i
Fremgangsmåde
- Skræl og hak ingefær, løg, hvidløg og chili
- Varm en gryde op til mellem høj (7/9) varme
- Kom ½ spsk olie op i gryden
- Svits løget i gryden i 2 minutter
- Tilsæt ingefær, hvidløg og chili og svits det med i et par minutter
- Kom alle de resterende ingredienser op i gryden og bring den til at koge
- Skru ned for varmen til lav (3/9) varme
- Lad det simre i 40 minutter
- Tag gryden fra varmen
- Blend indholdet af gryden i en blender eller med en stavblender
- Kom suppen over i en ren gryde og varm den igennem
- Lad suppen småsimre på lav (2/9) varme indtil den skal.
- Velbekomme!