Frost pizza

Frostpizza er en hurtig og nem løsning på aftensmad i en travl hverdag. Men hvorfor købe den, når man selv kan styre kvaliteten og ingredienserne? Her kommer vores udgave af frostpizza.

⏱️ Tidsforbrug: 24 timer✍️ Forfatter: Dann Bleeker Pedersen

Ingredienser

  • Se opskriften på pizza på bagesten

Fremgangsmåde

  1. Følg opskriften på at lave en pizza indtil dejen er formet til en pizzabund
  2. Bag nu pizzabunden i en ovn på en bagesten ved høj (250 c) varme i 2 minutter. Dette skridt er vigtigt for at bunden ikke bliver for blød af saucen og for at den kan holde sin form i fryseren
  3. Ta bunden ud af ovnen og lad den køle ned på en bagerist
  4. Kom nu sauce og alle andre toppings på. Det er vigtigt, at saucen ikke vildt flydende (kog den eventuelt lidt ind)
  5. Klip bagepapir ud så det passer til bunden af pizzaen
  6. Kom pizzaen i fryseren på bagepapiret (den skal ikke pakkes ind i madfilm endnu)
  7. Efter ca. 4 timer er pizzaen så frossen, at den kan tages ud og pakkes ind i film (så den ikke får frostbid)
  8. Pizzaen kan holde sig i 2-4 måneder, men det har vi aldrig prøvet. De bliver spist før
  9. Varmes op i ca. 10 minutter ved høj varme i en forvarmet ovn
  10. Pizzaen er nu klar til servering
  11. Velbekomme!