Flapjacks

Flapjacks er reelt bagt havregryn med smør og brun farin. Det lyder måske ikke af meget, men det smager helt fantastisk. Det minder lidt om en müslibar, men så alligevel ikke. Det smager bare super godt og så er det helt fantastisk nemme at lave.

⏱️ Tidsforbrug: 50 minutter👤 Udbytte: 1 bradepande✍️ Forfatter: Dann Bleeker Pedersen

Ingredienser

  • 150 gram smør
  • 150 gram brun farin
  • 2 spsk lys sirup
  • 350 gram havregryn

Fremgangsmåde

  1. Kom smør, brun farin og den lyse sirup op i en kasserolle
  2. Kom havregrynene op i en skål
  3. Forbered en bradepande (28×22 cm) med bagepapir
  4. Smelt indholdet i kasserollen
  5. Bland indholdet fra kasserollen op i skålen med havregrynene
  6. Rør godt rundt til alle havregrynene er “våde”
  7. Hæld blandingen over i bradepanden
  8. Tryk massen ud i formen, så den trykkes sammen. Den skal være 1,5-2 cm høj
  9. Bag bradepanden med flapjacks i en forvarmet ovn på 180 grader i 30 minutter
  10. Tag nu bagepapiret med flapjacks forsigtigt op ad bradepanden og stil det til afkøling på en bagerist
  11. Flyt den “store flapjack” over på et skærebræt og skær den ud i passende stykker
  12. Flapjacksene er nu klar og kan holde sig i ca. en uge i en kagedåse
  13. Velbekomme!