Club sandwich

Til en club sandwich kan man selvfølgelig bruge alle mulige ting, men vi bruger her kylling, æg og så forskellige slags salat og tilbehør. Man kan med fordel lave en karrydressing til.
⏱️ Tidsforbrug: 45 min👤 Udbytte: 2-3 personer✍️ Forfatter: Dann Bleeker Pedersen
Ingredienser
- 1 agurk
- 1 rød peber
- 1 tomat
- 1 salathoved
- 1 ost
- 2-3 spsk olie til stegning
- 1 tsk gurkemeje
- ca. 200 gram kylling
- 3 æg
- 1 toastbrød
Fremgangsmåde
- Skær kyllingekødet i nogle små “klumper”
- Drys lidt gurkemeje ud på kyllingeklumperne, så de tager noget farve
- Steg kyllingen på en pande i lidt olie
- Skyl salaten og skær den ud i passende stykker
- Skyl og skær tomaten i skiver
- Skyl og skær agurken i skiver
- Skyl og skær den røde peber i små stykker
- Skær osten i passende stykker
- Kog ægget til det er hårdkogt (æg kommes i kogende vand og koges under låg i 9 minutter)
- Skær æggene i skiver
- Brun tre skiver toastbrød pr. person på panden
- Den enkelte club-sandwich kan nu samles ud af tre skiver toastbrød. Ingredienserne kommes i midten.
- Velbekomme!