Chilisauce (fermenteret)

Denne sauce smager utrolig godt og alle kan lide den. Den er tilmed nem at lave. Og nej, der er altså ikke whisky i den. Den er god til oksekød, men kan spises til det meste (også med ske, hvis man skulle have lyst til det!)
⏱️ Tidsforbrug: 4-5 dage👤 Udbytte: 12 cl✍️ Forfatter: Dann Bleeker Pedersen
Ingredienser
- 150 gram frisk chili
- 2 fed hvidløg
- 1 tsk salt
- 2 spsk vand
- 1 spsk brun farin
- 1/2 dl eddike
Fremgangsmåde
- Skyl chilierne
- Fjern toppen af chilierne (resten beholdes)
- Skræl hvidløget
- Kom hvidløg, chili, salt, vand og brun farin op i en blender
- Kør på blenderen på høj i ca. 1½ minut til det bliver en ensartet konsistens
- Hæld nu over på et glas, hvor saucen kan stå et par dage
- Kom låg på og stil den et køligt og mørkt sted
- En gang om dagen røres rundt i saucen (den lugter stærkt, så pas på at snuse ind). Husk at have låg på, men det må ikke være lufttæt af hensyn til eksplosionsfare
- Når der begynder at være små bobler i saucen, så er det fermenteringen der er i gang
- Efter en dag med bobler er du klar til at gå videre i opskriften. Det tager typisk 2-3 dage
- Kom det hele op i et blenderglas
- Tilsæt eddiken
- Blend det hele rigtig godt (ca. 1 minut på højeste styrke)
- Hæld nu saucen gennem en fin si over i en lille gryde (resterne i sien skal bare smides ud)
- Kog saucen i 5-10 minutter på mellemhøj (6/9) varme
- Skold og rengør en flaske med atamon
- Hæld nu saucen direkte på flasken
- Den fermenterede chilisauce er nu klar til brug og opbevares i køleskabet