Chili – shawarma style

Chilisauce til shawarma er en klassiker og den går jo næsten godt til alt. Den kan holde sig i et par uger, men det har aldrig været muligt at efterprøve, da den altid er spist inden.
⏱️ Tidsforbrug: 2 dage👤 Udbytte: 500 gram✍️ Forfatter: Dann Bleeker Pedersen
Ingredienser
- 1 glas soltørret tomater i olie (280 g / 140 g drænet)
- 4 spsk tørret chiliflager
- 0,5 tsk. hvidløgspulver
- 1 tsk garam masala
- 0,5 tsk salt
- 1 tsk paprika
- 1 tsk citronsaft
- 2 tsk sukker
- 140 g tomatpure
- Rapsolie
Fremgangsmåde
- Hæld den overskydende olie fra de soltørrede tomater over i en skål
- Blend de soltørrede tomater til en ensartet masse
- Kom de soltørrede tomater op i skålen med olien og tilsæt alle de andre ingredienser på nær rapsolie
- Rør nu rigtig godt rundt
- Bland ½ dl olie i blandingen
- Kom nu blandingen i køleskabet i 1-2 timer under låg
- Hvis der er olie på toppen af blandingen, så er den klar, hvis der ikke er olie på toppen, så tilsæt endnu ½ dl olie og gentag processen
- Chilisaucen kan nu kommes på glas
- Den skal så i køleskabet i 2-3 dage før den er rigtig god
- Saucen er nu klar til servering
- Velbekomme!