Chili con carne

En klassisk ret. Den blev lavet herhjemme første gang i 2009, så den er efterhånden lavet mange gange. Den smager stadig lige godt. Den tager lang tid at lave, da bønnerne skal sættes i blød i 24 timer og så koges bagefter. Vi synes, at retten bliver bedre, hvis vi selv koger bønnerne.

⏱️ Tidsforbrug: 1 dag, 2 t👤 Udbytte: 3-4 personer✍️ Forfatter: Dann Bleeker Pedersen

Ingredienser

  • 500 gram hakket oksekød
  • 2 løg
  • 2 spsk olie
  • 400 gram hakkede tomater
  • 200 gram kidneybønner
  • 140 gram tomatkoncentrat
  • 2 spsk rødvinseddike
  • 3 friske røde chili frugter
  • 1 tsk chilipulver
  • 2 tsk spidskommen
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk peber
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk oregano
  • 3 dl vand
  • 1 oksekøds bouillonterning
  • 2 hele stjerneanis
  • Et lille stykke kanel (2 cm)

Fremgangsmåde

  1. Sæt bønnerne i blød i rigeligt vand i ca. 24 timer
  2. Skyl bønnerne
  3. Kog bønnerne i ca. 30 minutter til de bliver møre.
  4. Dræn bønnerne for vand og skyl dem
  5. Pil og hak løg samt hvidløg
  6. Skyl og hak den friske chili uden kerner (de skal fjernes inden)
  7. Varm en gryde op til middelvarme og tilsæt olie
  8. Svits løget sammen med kanelstangen samt stjerneanis
  9. Svits kødet så det bliver godt brunt. Det må ikke koge i sin egen væske. Brug eventuelt en separat pande
  10. Tilsæt den friske chili, hvidløg samt rødvinseddike
  11. Tilsæt de resterende ingredienser samt de drænede bønner
  12. Lad det simre i minimum 1 time, men gerne længere
  13. Fjern stjerneanis samt kanelstang inden servering
  14. Retten er nu klar
  15. Velbekomme!