Broccolisuppe

Suppe er altid en god spise, og når Signe er vild med broccoli, så er det nemt og hurtigt at lave broccolisuppe og få en god suppe med masser af grøntsager. Den er også blevet en af Sarahs favoritter. Hurtig at lave og smager rigtig godt.

⏱️ Tidsforbrug: 2 time👤 Udbytte: 4 personer✍️ Forfatter: Dann Bleeker Pedersen

Ingredienser

  • 5 gulerødder
  • 3-4 løg
  • 3 bladselleristænger
  • 2 broccolihoveder
  • 3 hvidløg
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk peber
  • 1 spsk æbleeddike
  • 1 pk baconstykker
  • 2 gange hønsebouillon
  • 1 l vand
  • Stegekombo
  • 1/4 L fløde

Fremgangsmåde

  1. Rens, skræl og skær gulerødderne i små stykker
  2. Skræl løget og skær det i almindelige stykker
  3. Vask sellerien og skær den i små stykker
  4. Rens broccolihovederne
  5. Skær stænglerne fra
  6. Hak broccolihovederne i stykker
  7. Skræl hvidløget
  8. Pres hvidløget
  9. Steg baconstykkerne på en pande (og sæt til side når de er færdige)
  10. Kom stegekombo i bunden af en gryde
  11. Varm gryden op til middelhøj varme (7/9)
  12. Svits broccolien lidt så den får lidt brune farver i overfladen
  13. Efter ca. 5 minutter tilsættes løg, gulerødder og bladselleri
  14. Efter et par minutter skrues varmen ned på mellem varme (4/9)
  15. Tilsæt hvidløg
  16. Kom alt andet end fløde op i gryden
  17. Lad nu gryden simre ved lav (2½/9) varme i mindst 20 minutter
  18. Blend indholdet af gryden (brug en stavblender, hvis den skal være lidt rustik, eller en rigtig blender, hvis den skal være rigtig fin)
  19. Her kan den fryses ned (før fløden) hvis det er ønsket
  20. Tilsæt fløden. Eventuelt mens der blendes
  21. Kan serveres straks med bacondrys
  22. Velbekomme!