Græsk inspireret aftensmad

Græsk inspireret retI tirsdags havde vi lyst til noget græsk inspireret mad. Efter at have tænkt lidt over det, så blev det til nogle græske kartofler i både (kan også steges i skiver på en pande), en græsk bøf og selvfølgelig lidt tzatziki. Det smagte rigtig rigtig godt.

Opskriften kan ses nedenfor. Det er helt sikkert noget vi gør igen. Næste gang skal vi dog have noget brød til. Tzatziki smager nu engang bedst med friskbagt hvidt brød. Foruden nedenstående blev der brugt 1 rød peber til at lave de enkelte “rum” på tallerkenen.

Græsk bøf, Ingredienser

  • 400 gram magert hakket oksekød
  • 1 løg
  • 1 æg
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk peber
  • 1 tsk oregano
  • 1 tsk timian

Græsk bøf, fremgangsmåde

  1. Snit løget i nogle meget fine stykker
  2. Kom alle ingredienserne i en skål og ælt det sammen
  3. Slå bøfferne ud
  4. Steg dem på panden i lidt olie (tager ca. 10 min) til de er færdige
  5. Lad dem hvile i 2-3 minutter og server herefter straks

Græske kartofler i både, ingredienser

  • 1½ kg kartofler
  • 1½ dl olie
  • ½ dl citronkoncentrat
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk oregano
  • 1 spsk timian

Græske kartofler i både, fremgangsmåde

  1. Bland olie, citronkoncentrat, oregano og timian sammen
  2. Pres de to hidløg og tilsæt det til blandingen
  3. Lad blandingen hvilke i mindst 30 minutter
  4. Kartoflerne skrælles
  5. Skær kartoflerne i både (husk de skal være ens størrelse for at have ens tid i ovnen)
  6. Hæld kartoflerne i en frysepose og tilsæt olieblandingen. Forsegl posen.
  7. Ryst/Ælt posen rigtig godt så blandingen kommer ud over alle kartoflerne.
  8. Lad kartoflerne hvile 15 minutter i posen mens den vendes ca. hver 5 minut
  9. Hæld blandingen ud i en bradepande
  10. Steg kartoflerne ved 220 grader i ca. 45 minutter i en forvarmet ovn. Kartoflerne er færdige når de er brune i kanten. De skal vendes løbende.

Tzatziki, ingredienser

  • 500 gram (½ liter) yoghurt natural
  • 1 agurk
  • 1 fed hvidløg
  • 1 tsk salt
  • ½ tsk peber
  • 1 spsk salt

Tzatziki, fremgangsmåde

  1. Hæld yoghurten op i to kaffefiltre og stil den til afdrypning i køleskabet mindst to timer før næste skridt. Der skal meget væde ud.
  2. Snit hvidløget meget fint
  3. Bland hvidløget i yoghurten
  4. Tilsæt 1 tsk salt og ½ tsk peber og bland sammen
  5. Skær agurken i to lige stor dele
  6. Første del af agurken rives til nogle meget små stykker
  7. De afrevne stykker presses så vandet løber fra dem – brug evt. noget køkkenrulle eller et viskestykke
  8. Bland de afrevne stykker i blandingen og rør godt rundt
  9. Ta den anden halvdel af agurken og skær den i nogle små stammer på ca. 3 ml x 3 ml x 20 ml.
  10. Drys 1 spsk salt ud over de små stykker agurk og lad det trække i ca. 5 minutter
  11. Bland nu agurkerne i yougurten og du har noget tzakiki.
  12. Sæt til afkøling i køleskabet i mindst en times tid inden brug (skal det bruges med det samme skal der mere hvidløg i)

De små stykker agurker er noget jeg synes om, men bestemt ikke standard. Skal det være helt standard, så riv i stedet hele agurken, men brug så 1 spsk salt til de revne stykker.

Lignende indlæg

  • Cacio e pepe

    En fantastisk god og simpel ret, jeg første gang fik lavet for mig på en restaurant i Toscana. Først derefter havde jeg for alvor smagt den rigtigt, og jagten gik ind på at få den lavet selv. Efter en del forsøg, så er det lykkedes at få samlet en super god ret, der varmt kan…

  • Hindbærsnitte

    Hindbærsnitter og trøfler var mine favoritkager, da jeg var barn – og er det faktisk stadig. Det var derfor nærliggende, at mine eksperimenter udi de søde sager skulle komme omkring hindbærsnitter. Efter en del søgen på nettet kom jeg frem til en kombination af mange opskrifter, som virker rigtig godt for mig. Resultat blev godt. Alle…

  • Surdej

    Surdej er fantastisk at bage med. Efter noget træning er det faktisk nemt og det smager fantastisk! Jeg bruger næsten ikke andet mel når jeg laver store brød. Flutes, boller og kager er en anden sag. Surdej kan laves med alle mulige slags mel. Efter en del eksperimenteren har jeg fundet frem til en kombination…

  • Kaffeis med choko stykker

    Is er en lækkerbisken på alle årstider, og den er relativt nem at lave. Der er nærmest uendelige variationsmuligheder. Denne is er en af vores favoritter, da det er is, kaffe og chokolade. Det bliver jo nærmest ikke bedre. Med en ismaskine er den hurtigt lavet. /Dann Udstyr Ismaskine (jeg bruger en med kompresser) Ingredienser…

  • Fedtebrød

    Fedtebrød er uden sidestykke Lenes absolut favorit julesmåkage. Den er et must blandt kagedåserne. Den er overraskende hurtig at lave sammenlignet med andre småkager og så smager den faktisk også godt. /Dann Ingredienser – fedtebrød 200 gram smør 125 gram kokosmel 125 gram sukker 200 gram mel 2 knivspids hjortetakssalt Ingredienser – glasuren 225 gram…

  • Hvide luftige boller

    Simple luftige boller af hvidt mel. Det er fantastisk at spise en varm og frisk bolle med en smule smør til. Det bliver ikke meget bedre. De kan klart anbefales at lave, også selvom det tager lidt tid. /Dann Ingredienser 1,8 gram tørgær 213 gram lunken vand 213 gram hvedemel 533 gram hvedemel 11 gram…