Jødekager

18. december 2016 | Skrevet af Dann

Jødekager

Jødekager er en super god småkage, der også ser rigtig pæn ud. Den gør sig rigtig godt sammen med andre julesmåkager, da den ser flot ud på et fad.

/Dann

Ingredienser – kager

  • 375 gram hvedemel
  • 175 gram smør
  • 125 gram sukker
  • 1/2 tsk hjortetakssal
  • 1 æg

Ingredienser – drys

  • 15 gram hakkede mandler
  • 1½ spsk sukker
  • 1/2 spsk kanel
  • 1 æggehvide

Fremgangsmåde

  1. Kom melet op i en skål
  2. Tilsæt hjortetakssaltet og bland godt
  3. Kom smørret op oven på melet og lad det være et stykke tid til det er blødt
  4. Smuldr nu smørret godt ind i melet
  5. Ælt sukkeret ind i dejen
  6. Slå ægget ud i skålen og ælt det hele godt sammen
  7. Forbered tre bageplader med bagepapir
  8. Rul nu dejen ud til ca. 3-4 mm tykkelse
  9. Stik kagerne ud med et lille glas eller en form og flyt dem over på bagepladerne (gentag trin 8-9 indtil der ikke er mere dej)
  10. Smut og hak mandlerne, hvis de ikke er købt hakkede
  11. Bland de hakkede mandler, sukker og kanel i en lille skål
  12. Pensl nu alle småkagerne med æggehviden
  13. Drys drysset ud over småkagerne
  14. Småkagerne er nu klar til at blive bagt
  15. Småkagerne bages i midten af en forvarmet ovn på 200 grader i 12 minutter
  16. Sæt dem på en bagerist, så de kan køle helt af
  17. Småkagerne er nu klar til at blive spist.
  18. Velbekomme!

Der er lukket for kommentarer.