Bleekers Shawarma

Bleekers ShawarmaDen absolut bedste slags fast food jeg kender, er en shawarma. Der har derfor et stykke tid været en ambition om at lave noget lignende herhjemme. Efter først at have brugt nogle år på at finde den helt rigtige opskrift på chilisauce, var tiden kommet til kødet, og selvom det ikke er den helt samme, så smager dette super godt.

Vi er endt med en opskrift, der ikke tager lang tid, der er nem at lave og som vi alle kan lide. Dertil kan den jo varieres i det uendelige med, hvad vi lige har i køleskabet.

Det er helt sikkert en fast del af vores madplan fremover.

/Dann

Ingredienser – kød

  • Ca. 180 gram oksekød i strimler
  • 1 tsk stødt korianderfrø
  • ½ tsk stødt spidskommen
  • 1/4 tsk stødt kanel
  • 1/4 tsk knust sort peber
  • 1 fed hvidløg
  • 1 tsk knust tørret chili
  • 1 tsk groft salt
  • 1 spsk olievenolie

Fremgangsmåde – kød

  1. Skær kødet i mindre stykker af ca. ½-1 cm x ½-1 cm
  2. Kom kødet op i en lille skål
  3. Kom alle krydderierne (med undtagelse af salt) op i skålen
  4. Skræl hvidløget og pres det ned i skålen
  5. Bland godt rundt i skålen, så det hele bliver blandet sammen
  6. Kom låg eller folie på skålen og sæt den i køleskabet
  7. Vent minimum 3 timer, men gerne til dagen efter
  8. Bland nu salt og olie i skålen og rør godt rundt
  9. Steg kødet på en pande i ca. 3-5 minutter til det er gennemstegt, men stadig mørt
  10. Tag kødet af panden
  11. Kødet er nu klart til din shawarma

Ingredienser – rullen (ca. 7 stk)

  • Kød (som beskrevet ovenfor)
  • 1 agurk
  • 2 tomater
  • et par salatblade
  • 1 rødløg (eventuelt syltet i stedet)
  • 1 rød peberfrugt
  • Dressing (ketchup, creme fraiche, hjemmelavet chilisauce, etc.)
  • 7-8 hvede tortillas (vi køber dem færdiglavet)

Fremgangsmåde – rullen

  1. Sørg for at kødet er færdigstegt
  2. Vask agurken og skær den i mindre stykker
  3. Vask tomaten og skær den i mindre stykker
  4. Vask salatbladene, slyng dem så de bliver tørre og skær dem i strimler
  5. Skræl rødløget og skær det i halve skiver
  6. Vask peberfrugten og skær den i stykker
  7. Varm tortillaen i ovnen
  8. Kom alle de ønskede ingredienser på den (husk at efterlade 1/4 i bunden tom)
  9. Rul tortillaen sammen (halvvejs bøjes bunden op og der rulles videre)
  10. Pak den eventuelt ind i lidt køkkenrulle eller sølvpapir, så den holder formen
  11. Den er nu klar til servering
  12. Velbekomme!

Lignende indlæg

  • Hjemmelavet kartoffel chips

    En sjælden gang imellem laver vi hjemmelavede kartoffel chips hos os. Hjemmelavede kartoffelchips er noget helt andet end dem man køber i butikkerne. De smager bare bedre, specielt hvis de serveres varme fra ovnen eller panden. Det kan varmt anbefales – både som en lille snack eller som en del af en tapas anretning. Det…

  • Kartoffelbåde

    Kartoffelbåde er en super hurtig og rigtig godt tilbehør til en god kødret. De er nemme at lave, smager godt og kan varieres i det uendelige med forskellige smage. Nedenfor er der angivet to krydderblandinger, som vi alle kan lide hjemme hos os. Vi har prøvet et utal af andre, men det ender tit med,…

  • Ribsgele

    Hjemmelavet ribsgele er mest for sjov og så fordi vi har ribs i haven. Var det ikke tilfældet, ja så ville vi helt ærligt bare købe det på glas. Men det er nu lidt sjovt når der laves rødkål at tænke tilbage på sommeren og hvordan det kommer fra ens egen have. /Dann Ingredienser Atamon…

  • Fedtebrød

    Fedtebrød er uden sidestykke Lenes absolut favorit julesmåkage. Den er et must blandt kagedåserne. Den er overraskende hurtig at lave sammenlignet med andre småkager og så smager den faktisk også godt. /Dann Ingredienser – fedtebrød 200 gram smør 125 gram kokosmel 125 gram sukker 200 gram mel 2 knivspids hjortetakssalt Ingredienser – glasuren 225 gram…

  • Kylling i kokossauce med chili, koriander og peanutsmør

    Lene er helt pjattet med satay. Jeg er endnu ikke helt nået til at afprøve den ret herhjemme, men som en form for opvarmning, har jeg eksperimenteret lidt med peanutbutter og kokosmælk. De eksperimenter har ledt til denne opskrift med kyllingbryst, kokosmælk, chili og meget andet godt. Retten er utrolig simpel at lave og så…

  • Chilismør

    Chilismør er svært at lave, da smør dulmer smagen af chili. Efter en del eksperimenter er den rigtige mængde og sort af chili fundet. Det smager rigtig godt som alternativ til det klassiske hvidløgssmør. /Dann Ingredienser 65 gram habanero chili 250 gram smør 2 fed hvidløg 1tsk citronsaft 1 knivspids salt 1 knivspids peber Fremgangsmåde…